Nicolai Mikkelsen forlænger med ”de lyseblå”.

En af de vigtigste aktører på FC Roskildes succesrige divisionshold, der topper 2. division Øst, bærende det ansvarspådragende 10-tal på ryggen, Nicolai Mikkelsen, har forlænget sit samarbejde med klubben for de næste to år.

Nicolai Mikkelsen var en af de FREM profiler, inklusive træner Anders Theil, der skiftede til domkirkebyen i slutningen af 00’erne. Det har hverken FC Roskilde eller Nicolai Mikkelsen fortrudt, og nu er man så blevet enige om at forlænge samarbejdet, så Nicolai Mikkelsen også er at finde i den lyseblå trøje, når der fløjtes op til første kamp i NordicBet-ligaen efter sommerpausen.

Her skal meget gå galt, hvis ikke Roskildemandskabet skal være med, når det går løs. Klubben har seks kampe til at hente de tre point, der er nødvendige for at sikre sig den endelige oprykning.

For Roskildetræner Anders Theil var et fortsat samarbejde med Nicolai Mikkelsen et af de ønsker, der stod øverst på listen i forbindelse med forberedelserne til den kommende sæson. Nicolai er en komplet spiller, der kan rigtig meget med en bold og kan, på sine bedste dage, afgøre en match helt alene ved enten selv at score eller lægge op til en holdkammerat, der så kan ”skubbe” bolden det sidste stykke over stregen. Potentialet er bare i top, siger træner Theil.

Spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til Anders Theil på 61 62 37 44.