Mikkelsen forlænger

FC Roskilde har forlænget kontrakten med Nicolaj Mikkelsen frem til sommeren 2014. I den forbindelse har webredaktionen talt med cheftræner Carsten Broe for at høre hans kommentarer til kontraktforlængelsen.

  • Udefra har det set ud som om, at du har haft svært ved at finde en plads på banen, som passer til Nicolaj?

Carsten Broe: Ja, det er rigtigt!

Da jeg startede i klubben, arbejdede vi meget med at få Nicolaj til at passe ind som angriber eller offensiv midtbane, men vi fik det aldrig rigtig til at fungere stabilt over en længere periode.

Efter at Nicolaj er kommet ned på den defensive midtbane, er hans store spilforståelse kommet til sin ret, og han har virkelig spillet på et højt teknisk niveau, efter at han har fundet sig til rette på den plads.

  • Så har vi måske set Nikolaj som angriber for sidste gang?

Carsten Broe: Ja, fremover bliver det på den defensive midtbane eller som kantspiller hvor han også er meget stærk.
 

  • Hvor ser du udviklingsmulighederne i Nikolaj?

Carsten Broe: Nicolajs bevægelse uden bold skal blive bedre, men først og fremmest skal vi bare sørge for at udvikle de ting som han er rigtig god til. Det tekniske niveau som han har, er der ikke mange der er i besiddelse af, men vi skal bare have lagt det op på et højere plan.


Læs mere om Nicolaj Mikkelsen her!