Mesterpuds er ny FCR Partner

28. marts 2017

Pressemeddelelse

Endnu engang kan vi byde velkommen til en ny partner, som vi ser frem til at præsentere for vores erhvervsnetværk her i FC Roskilde.

Mesterpuds ApS er specialiseret i facadebyggeri, producerer og sælger facadeprodukter til nybyggeri og renoveringsprojekter. Mesterpuds ApS lægger stor vægt på at kunne tilbyde produkter og facadeløsninger af høj kvalitet produceret under bæredygtige forhold. 

Hos Mesterpuds er du i gode hænder og kan til hver en tid søge råd og vejledning hos vores erfarne teknikere.

Carina Pilhøj, sales- & marketing manager hos Mesterpuds ApS, glæder sig over den indgåede partneraftale og tror på, at den vil skabe værdi for begge parter. Hun udtaler: ”FC Roskilde er en stærk klub med et unikt fællesskab. Jeg forbinder selv FC Roskilde med mange gode stunder og et fantastisk sammenhold”.

Carina ser frem til at blive en del af FC Roskildes spændende netværk og til at kunne bidrage til en alsidig trup af sponsorer:

"Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde, som jeg er sikker på bliver en gevinst for begge partner", udtaler Ole Budtz, sponsorkonsulent i FC Roskilde.

Læs mere om Mesterpuds ApS her