Mere end tre point

1. oktober 2017

Kampen i dag, der blev afviklet på en regnvåd bane i Roskilde Idrætspark, blev den første for ny cheftræner, Rasmus Monnerup, efter han er "vendt hjem" til FC Roskilde. Og hvilken én af slagsen. Tre point og vi holder endda "buret" rent, hvilket ikke er sket tidligere i denne sæsons første ti kampe.

Der blev bygget videre på det holdet leverede i Viborg, hvor Anders Møller havde fået banket spilleglæde og energi ind i holdet igen.

Så lige nu er det lidt svært at bevare pessimismen... omvendt ved alle jo godt, at træerne ikke vokser ind i Himlen. I dag leverede FCR en robust og fin indsats, vi "holdte nullet", og fik scoret to gode kasser, men når det så er sagt, så havde Nykøbing FC bolden det meste af 1. halvleg, efter scoringen til 1-0, og de havde også flere tilbud, som de på en god dag formentlig havde scoret på.

Men intet kan tage glæden fra spillere, træner og hele FCR. Sejren var dejlig - den var fortjent - og så var den så vigtig. 

Højdepunkter:

6' - Robert Larsen modtager bolden midt for mål og afslutter - men lige forbi målet.

8' - Anders Nielsen driver bolden frem i venstre side og slår en super fint indlæg til modsatte stolpe - her dukker altid farlige Morgen Nielsen frem og header bolden sikkert ind i netmaskerne, uden chance for Sebastian Olsen i NFC-målet.

15' - NFC's Emil Holten får en flad tværaflevering foran mål - han forsøger afslutningen med hælen, men den får ikke nok fart og Schram kan samle den op.

24' - Hjørnespark til NFC. Jacob Bonde header - der går et sug igennem stadion, men bolden ender i sidenettet.

PAUSE

46' - 2. halvleg er netop gået i gang, da Morten Nielsen i fin kombinationer, afsluttende med at "overlap", trykker af med en brag - desværre lige på målmand Sebastian Olsen, der må bokse bolden ud i spil igen, da han ikke kan holde den. 

53' - Hjørnespark lander hos Valon Ljuti - han tordner den af sted - målmanden halvklarer og riposten lander hos Stenderup, der desværre får afsluttet over mål.

78' - FCR får ikke ekspederet bolden ud af forsvarszonen - foræringen lander hos Martin Svensson, der trykker af, men dog lige forbi stolpen.

79' - Fine kombinationer af FCR, der ikke rigtig kan bryde afgørende igennem - spillet går næsten i stå - men pludselig laver Robert Larsen en genistreg. Han lopper bolden over NFC-forsvaret, hvor Thygesen har læste situationen - i én og samme bevægelse tager han bolden ned og drejer den forbi den fremstormende målmand, hvorefter bolden triller i mål til 2-0. En SUPER fin aktion, der reelt lukker kampen.

85' - Thygesen igen på spil - han bryde rigennem i venstre side og afslutter mod modsatte stolpe, men bolden sniger sig lige udenom målet.

90' - Indirekte frispark til FCR i feltet - Lindberg banker på kassen  med NFC-keeperen bokser bolden i spil igen. Kort tid efter fløjter dommeren af, og den forløsende sejr er i hus.

Sejren var ikke "bare" en sejr og det var ikke "bare" tre point på kontoen. Denne sejr kan komme til at definere efteråret og ja, faktisk resten af sæsonen. Havde vi tabt i dag, var vi nødt til at kigge ned mod nedrykningsstregen og sikre, at vi holder os væk fra den - og det som bekendt én måde at spille fodbold på. Nu kan Monnerup og gutterne i stedet "bygge på" og se fremad på en hel anden positiv og konstruktiv måde.

Bevares! Vi ligger stadig nummer ti, men denne sejr kan blive vendepunktet, vi har ventet på og det moralske "boost" som holdet trænger til.

Nu har Monnerup helt frem til den 11. oktober til at arbejde med spillerne, inden holdet igen skal i ilden. Den svære udekamp mod ærkerivalerne HB Køge, er flyttet fra næste søndag til onsdag, den 11. oktober 2017, kl. 19.00.

De to målscorere i omklædningsrummet efter kampen - Morten Nielsen og Mikkel Thygesen.

Kampfakta


FC Roskilde - Nykøbing FC 2-0 (1-0)

Søndag, den 1. oktober 2017, kl. 13.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 771

Dommer: Jesper Nielsen

Linjedommere: Jan Johansen & Ibrahim Dhaflaoui

4. dommer: Kasper Madsen

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Anders Nielsen

Anders Qvist

Daniel Stenderup

Simon Richter

Nicklas Halse

Valon Ljuti

Robert Larsen

Mikkel Nøhr Christensen

Mikkel Thygesen (anfører)

Morten Nielsen

 

Kampforløb:

8' 1-0 Morten Nielsen (FCR)
36' Gult kort Nicklas Halse (FCR)
79' 2-0 Mikkel Thygesen (FCR)
90' Gult kort Christopher Thorsheim (NFC)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
32' Mikkel Nøhr Christensen Bo Storm
74' Morten Nielsen Kristian Lindberg
84' Valon Ljuti Mathias Gehrt

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen

Andreas Lissau

Andreas Hermansen

Nicklas Mouritsen

Dagens kampsponsor: DM Autoteknik og PAVA

Dagens kampboldsponsor: CityPuds