Lodtrækning til Sydbank Pokalen

13. september 2018

Klokken 12:00 i dag er der lodtrækning til næste runde af SydBank Pokalen, hvor Superliga-holdene træder ind i turneringen. Her er vi selvfølgelig også med, efter en flot sejr på 5-2 over Fremad Amager i sidste uge (læs kampreferat her).

Lodtrækningen til 3. runde af SydBank Pokalen kan du følge her:

Traditionelt har vi haft nogle spændende og intense opgør i 3. runde af pokalturneringen. Særligt stort var det i 2015, da vi på fremragende vis slog de forsvarende mestrer fra FC Midtjylland med 3-2, da Jesper Bech satte ild i Ørnereden efter 99 minutters spil.

Det var også en stor aften, da det seneste årtis største danske fodboldklub, FC København, kom på besøg. Hele 5342 tilskuere var til stede, da vi indtil det allersidste pressede løverne – men desværre måtte nøjes med et nederlag på 2-3. Du kan genleve en næsten magisk aften her. 

Følgende hold er blandt dem, vi kan trække i dag:

AC Horsens

AGF

B 1908

Brøndby IF

Dalum IF

Esbjerg fB

FC København

FC Midtjylland

FC Nordsjælland

FC Fredericia

HB Køge

Hillerød Fodbold

Hobro IK

Hundested IK

Jammerbugt FC

Kolding IF

Ledøje-Smørum Fodbold

Marienlyst

Nykøbing FC

Næstved

Middelfart

OB

Randers FC

Silkeborg IF

SønderjyskE

Thisted FC

Vejle

Vendsyssel FF

Viby IF

AaB

Aarhus Fremad

Anders Møller Christensen er klar til komme ind foran FCK's Thomas Delaney, imens FCR's Andreas Lissau holder sig parat til at bakke op.