Leth forlænger med FC Roskilde

16. juni 2016

Pressemeddelelse

Det er en stor fornøjelse at kunne meddele, at vores løbestærke kant, Mark Leth Pedersen, har forlænget kontrakten med FC Roskilde med et år.

Mark er altid garant for en 100% fokuseret arbejdsindsats på banen - og hans dybdeløb gør ofte ondt på modstandernes forsvar. Han har en dejlig tro på de ting, han laver og med hans hurtighed og villighed til at jagte alle bolde - også dem, der umiddelbart ser umulige ud - skaber han mange farlige offensive situationer for os. Han står noteret for en del assist, men han kender sandelig også godt selv vejen til netmaskerne.

Uden for kridtstregerne er Mark også meget vellidt - både hos medspillere og stab, men også hos supporterne. Han er altid glad og positiv, og han er altid god for en frisk bemærkning og et smil.

Om kontrakforlængelse siger Mark selv: "Jeg er glad for, at det endelig er på plads, så jeg kan fokusere 100% på fodbolden igen. Vi har et utrolig vigtigt år i vendte i Roskilde, hvor der ikke er plads til udfald! Vi skal være med hvor det er sjovt, gerne i den bedste halvdel. Og det har jeg personligt tænkt mig at bidrage en helt del til".

Det er også en synligt tilfreds cheftræner, der udtaler følgende: "Fantastisk at have fået Mark på plads det næste år. Han sluttede rigtigt stærkt af. Og han er rigtig dygtig i det dybe spil og har farten til at udfordre og slår nogle fremragende indlæg. Vi tror på at Mark stadig kan rykke sig - og det kunne jo være dejligt, hvis vi kunne bygge lidt flere mål på", slutter Anders Theil af.

Alle i og omkring FC Roskilde er super glade for, at vi har Mark i den lyseblå trøje i den kommende sæson.

Mere info om Mark Leth Pedersen