Lasse Brandt Hansen forlænger med FC Roskilde

19. juni 2015

PRESSEMEDDELELSE

FC Roskildes arbejdsomme og fysisk stærke offensivspiller, Lasse Brandt Hansen, har forlænget sin kontrakt med FC Roskilde med et år.

Lasse har et smittende humør, er altid positiv og går ind til tingene med oprejst pande og tro på tingene. Han arbejder altid sten hårdt og skåner hverken sig selv eller sine modstandere. Han er meget vellidt i truppen og hos supporterne.

Han blev sidste år ramt af en grim skade i knæet, der var tæt på at koste "Las" et karrierestop, hvilket ville have været begrædeligt. Men efter en vellykket operation har den stået på et langt genoptræningsforløb og først i slutningen af sæsonen kom han i fodboldstøvlerne og fik nogle minutter i benene. Første kamp efter skaden var den 20. maj 2015, hvor han - på udebane mod Vendsyssel FF - kom ind i det 72. minut.

FC Roskilde har så stor tillid til, at Lasses evner igen kommer i spil på divisionsholdet, at det nu altså er blevet til en kontraktforlængelse.

Vi glæder os alle til at se Lasses aggressive direkte spillestil true vores modstanderes defensiv i næste sæson.

Læs mere om Lasse Brandt Hansen

Lasse stiller altid op og skriver gerne autografer til de mange FC Roskilde-supportere.