Kom tilbage to gange, men tabte

5. november 2017

Det var på mange måde en lidt anderledes ramme, der var for dagens svære udekamp mod Nykøbing FC. Kampen blev afviklet på B1921's kunstgræsbane, der var intet stadionur, og de 412 fremmødte tilskuere, heraf en busfuld trofaste FCR-supportere, stod bag en snor, der var spændt ud rundt om banen. Spillerboksen var en mål med plastik på. Nogle fra staben sad i en lille boks lige bag et stort el-skab, og kunne ikke se så meget af banen. Men det er alt sammen noget, man bare tager med, for det har også sin charme og det påvirker ikke selve spillet på banen, når først fløjten lyder.

Første halvleg var chancefattig - FCR producerede ikke noget nævneværdigt, men havde bolden mest, og NFC havde et par skud fra distancen. 2. halvleg skulle lige "løbes i gang", men så kom der til gengæld også fem mål på et kvarters tid. FCR satte selv hjemmeholdet i gang med en målmands-smutter men pressede ellers fint på, det meste af tiden. FCR kom tilbage to gange, og fik udlignet - og hver gang var det som om, at NU havde vi for alvor fat i kampen - men hver gang bragte hjemmeholdet sig bare foran igen. Til sidst måtte FCR desværre sande, at tiden løb ud. Der blev ellers arbejdet hårdt for endnu en udligning. Det havde været rimeligt og retvisende med en "deler", men skarpheden manglede hos FCR i et par afgørende situationer. 

Højdepunkter:

4' - Indlæg fra NFC fra højre side - FCR-forsvaret får ikke clearet godt nok. Hjemmeholdet afslutter på overliggeren og ud.

25' - Anfører Pleidrup afslutter fra kanten af feltet, men lige forbi mål.

41' - FCR fastholder presset og efter et fint opspil sendes et indlæg fra højre side ind i feltet. Thygesen header, men får ikke rigtig ramt på bolden, så den bliver ikke farlig.

54' - Frispark til NFC. Bolden sendes hårdt ind i feltet - Thygesen snitter bolden og den suser mon underkanten af overliggeren - Schram er dog på plads og bokser til hjørnespark.

PAUSE

58' - NFC sender et langt indkast i feltet - Schram kommer frem til bolden, men grundet det fugtige vejr smutter bolden fra den ellers så sikre målmand og Emil Holten kan score sit første af to mål i dag og dermed bringer hjemmeholdet foran 1-0.

61' - Energiske og hårdtarbejdende Mikkel Thygesen  bygger op og fastholder angrebet - bolden lander hos Stenderup, der er gået med frem i højre side - han sender bolden på tværs - målmanden kommer frem og forsøger at få fat i den, men han kan dog ikke holde den og indskiftede Mikkel Nørh dukker op og prikker bolden i netmaskerne (på sin anden berøring i kampen)

65' - Thygesen sender en super fin bold ind fra højre - den lander ved modsatte stolpe, hvor Mouritsen er gået med frem. Han står helt fri, men får desværre ikke ramt bolden - så den store chancer bliver i stedet til en afslutning langt over mål. Det havde ellers været et fint tidspunkt at bringe sig foran.

66' - I stedet bringer NFC sig foran på en omstilling, som FCR nok skulle have haft stoppet lang oppe på banen. Pleidrup driver bolden frem for til sidst at spille på tvært, hvor Søren Christensen  nemt kan score.

72' - FCR kommer igen tilbage i kampen - en bold ser tabt ud, men Lindberg henter super adræt bolden på mållinjen højt oppe i luften - han får drejet bolden ind foran mål - Thygesen afslutter - målmanden halvklarer - og Mathias Gehrt, der arbejdede flot i dag, er hurtigst på bolden og kan udligne.

74' - Igen får FCR en hurtig dukkert... Indlæg fra højre - der mangler afstemning i FCR-forsvaret - Emil Holten dukker op og scorer sejrsmålet.

82' - FCR presser på for endnu en udligning - indlæg som Thygesen snitter den og bolden går lige nøjagtigt forbi stolpen.

Hvor havde det dog været dejligt og fortjent med det ene point. Men sådan skulle det bare ikke gå i dag. Det var bare rigtig "øv", at skulle vende snuden hjemad til Roskilde uden point i rygsækken. Nu skal der så arbejdes frem mod næste opgave, som er den svære hjemmekamp mod Esbjerg fB på søndag.

Kampfakta


Nykøbing FC - FC Roskilde 3-2 (0-0)

Søndag, den 5. november 2017, kl. 14.30

Nykøbing F. Idrætspark

Tilskuere: 412

Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen

Linjedommere: Simon Blond & Ibrahim Dhaflaoui

4. dommer: Yasin Seker

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Nicklas Mouritsen

Stefan Hansen (anfører)

Daniel Stenderup

Simon Richter

Nicklas Halse

Valon Ljuti

Mikkel Thygesen

Mathias Gehrt

Andreas Lissau

Kristian Lindberg

 

Kampforløb:

58' 1-0 Emil Holten (NFC)
61' 1-1 Mikkel Bøhr Christensen (FCR)
66' 2-1 Søren Christensen (NFC)
72' 2-2 Mathias Gehrt (FCR)
74' 3-2 Emil Holten (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
58' Andreas Lissau Mikkel Nøhr Christensen
79' Kristian Lindberg Emil Nielsen

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen

Anders Qvist

Jochem Jansen

Anders Nielsen