Knebent nederlag til "De grønne"

30. september 2020

Efter fredagens nederlag til Hillerød, var det allerede tirsdag aften tid til at tage revanche i den udsatte 1. runde-kamp mod rivalerne fra Næstved.

Gæsterne har efter deres første fire kampe placeret sig i top 3 med tre sejre og en uafgjort. De to førerhold, Nykøbing FC og FA2000, har spillet en kampe mere. FC Roskilde har for de første fire kampe samlet fire point sammen.

Så Næstved måtte tage favoritrollen på sig. FC Roskilde var dog klar til at byde dem op til dans.

Vejret var perfekt til fodbold og stemningen på tribunen var god. Så der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp. I Næstveds startopstilling var de tidligere FCR-spillere, Abdoulie Njai og Lucas Rejnhold Steen.

Guldbrandsen blev skadet under opvarmningen, så "Ørnene" var uden ham, Grening, Monday, Coskun og Philip Rasmussen.

Kampen blev dog ikke nogen stor og begivenhedsrig oplevelse, og FC Roskilde fik ikke produceret de helt store chancer. En stærk boksspiller som Mileta skal nok spilles på en anden måde end vi lykkedes med i går. Næstveds forsvar var dog ganske robust, så det var ikke helt nemt, at få sat det offensive spil op.

Egentlig spillede FC Roskilde fint op med topholdet, men manglede alligevel den sidste skarphed, da det kom til strykket. FC Roskilde spillede en fik defensiv kamp, og der blev arbejdet hårdt - så det var ærgerligt, at Næstved løb med alle tre point.

Allerede fredag går det løs igen - her går turen til Gentofte, hvor HIK venter. HIK er placeret midt i rækken.

 

Højdepunkter:

13': FCR sender langt indkast i feltet - Mileta header videre til bagstolpen, hvir Isaac står ret fri - han afslutter "første gang", men får ikke træf på bolden, der triller forbi mål.

15': Næstveds Ahmed Hassan header et indlæg fra højre side lige over mål.

40': Næstved i hurtig omstilling - bolden sendes i feltet fra højre side - Ahmed Hassan afslutter på stolpen.

44': Næstved igen nærgående. Aleksa Todorovic sender bolden i feltet fra højre side - Christoffer Thrane kommer først på bolden og header lige over mål.

Pause

56' - Næstved tæt på scoring. Bolden går dog lige forbi mål helt nede ved stolpen.

73': Næsved bringer sig foran - hårdt indlæg fra venstre sendes i feltet, hvor Christoffer Trahne dukker op foran FCR's midterforsvar, od header bolden i nettet.

79.: Indlæg fra venstre - indskiftede Eric Zotorvie header - Frederik Vang må ud i fuld længde for at pille bolden.

80': Gennembrud midt i banen - Andreas Maarup driver bolden og afslutter fint - målmanden får den skubbet til hjørnespark.

Kampfakta


FC Roskilde - Næstved 0-1 (0-0)

Tirsdag, den 29. september 2020, kl. 18.00

Roskilde Idrætspark

2, division

Dommer: Frida Mia Klarlund

Linjedommere: Mohammad Ammar Al-Gharawi & Martin Egtved Munch Jørgensen

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Andreas Chabert

Daniel Segev Jørgensen

Andreas Hermansen (anfører)

Oliver Juul

Oliver Lauritsen

Gustav Vind Rasmussen

Andreas Maarup

Oussama Djafer-Bey

Mileta Rajovic

Isaac Kannah

 

Kampforløb:

49' Advarsel Edson Sousa Aquino (Næstved)
73' 0-1 Christoffer Thrane (Næstved)
90' Advarsel Victor Jotoba (Næstved)
91' Advarsel Andreas Chabert (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
57' Oliver Lauritsen Henrik Ravensbeck
65' Oussama Djafer-Bey Marc Sørensen
76' Isaac Kannah Casper Neerborg

 

Ikke benyttede spillere:

Conrad Kromann (målmand)

Amin El Barrani

Burak Bozdemir