Knebent nederlag i Horsens

Det lykkes desværre heller ikke denne gang FC Roskilde at hente point med hjem fra Jylland, da holdet måtte se sig besejret 1-0 af "De gule" på  CASA Arena.

FC Roskilde spillede i flere perioder fint, men havde bare ikke heldet med sig i dag. Dommeren stjal billedet med nogle ærgerlige kendelser, der ikke just gik vores vej. I det 18. minut slår Anders Møller hovedet, og må lægge sig i græsset, men det fik ikke dommeren til at stoppe spillet, til FC Roskildes trænerbænk store irritation.

Og da dommeren dømte straffespark til AC Horsens, der endte med at give kampens ene mål, virkede det også som en lidt ejendommelig kendelse. Dommeren var i øvrigt fra Nordisk Dommerudveksling.

Se i øvrigt vores facebook-opdateringer, der løbende blev udsendt under kampen her.

Ærgerligt, at FC Roskilde ikke kunne hente den 3. sejr i træk og dermed holde fast helt oppe i toppen af tabellen - men næste søndag fortsætter jagten på flere point igen.

Her spiller "De lyseblå" igen en udebanekamp - turen går til Slagelse, hvor FC Vestsjælland tager imod.

FC Roskilde tabte knebent til AC Horsens, der dermed endelig kom på tavlen.

Kampfakta


AC Horsens - FC Roskilde 1-0 (1-0)

Søndag, den 16. august 2015, kl. 15.00

CASA Arena

Tilskuere: 1051

Dommer: Nordisk Dommerudveksling

Linjedommere: Nordisk Dommerudveksling & Torsten Konggaard Nielsen

 

Startopstilling:

Thomas Villadsen

Simon Richter

Stefan Hansen

Anders Møller Christensen

Anders "Nille" Nielsen

Nikolaj Hansen (anfører)

Jesper Bech

Mikkel Nøhr Christensen

Jan Kristiansen

Martin Andersen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

22' Advarsel   Nikolaj Hansen (FCR)
24' 1-0   Kjartan Finnbogason, straffespark (ACH)
27' Advarsel   Anders Møller Christensen (FCR)
42' Advarsel   Joseph Mensah (ACH)
92' Advarsel   Simon Richter (FCR)
95' Advarsel   Jan Kristiansen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
54' Mikkel Nøhr Christensen Mark Leth Pedersen
74' Anders Møller Christensen Lars Brøgger Hansen
85' Martin Andersen Andreas Lissau

 

Ikke benyttede spillere:

Anders Qvist

Lasse Brandt Hansen

Kasper Tvede (målmand) U/19