Kan næsten ikke blive bedre – og dog...

Carsten Wickmann, formand i FC Roskilde

Vi der var på Ølstykke stadion i lørdags oplevede et fantastisk øjeblik i FC Roskildes historie. En overbevisende sejr, - oprykning til første division med fem runder tilbage og tangering af ”all time record” i Danmarksturneringen med flest vundne kampe i streg.

Det kan næsten ikke blive bedre, skulle man tro. Men det er nu ikke helt rigtigt. For kan ”de lyseblå” vinde dagens kamp mod FREM, ja så er vi alene med rekorden for flest vundne kampe i træk og vi vil stadig være uden pointtab på hjemmebane i dette års turnering. Så der er fortsat en masse på højkant, så Carsten Wickmann, formand for FC Roskilde                 jeg er sikker på, at både trænerteam og

holdet ved, hvad dagens kamp betyder.

Forvent derfor, at træner Theil stiller i stærkeste opstilling. Anders Qvist er tilbage efter karantæne og kun er der lidt usikkerhed omkring ”Crille”, der måtte udgå med en forstrækning i låret i lørdags.

Det må være den optimale situation for en træner, faktisk at have 1½ hold til disposition, som alle er fuldt kapable til en startellever, så det vil, som så ofte før, være træner Theils vurdering af modstanderens styrker og svagheder, der afgør, hvem der starter på banen.

Og her er vi ikke i tvivl. FREM er ikke en hvilken som helst modstander. Vi har altid haft nogle drabelige dyster mod holdet fra Valby, og dagens kamp bliver ingen undtagelse. FREM skiftede træner for kort tid siden. Henrik Gundersen overtog, og første kamp efter trænerskiftet blev vundet med hele 7 – 1 over Avarta. Siden er det blevet lidt mere normalt, men det er ikke desto mindre blevet til point i fire ud af de sidste fem kampe for Valbyholdet.

Det var i øvrigt i den modsatte kamp i efteråret, at vores egen Emil Nielsen startede sit ”målshow” ved at score alle kampens fire mål. Siden da er det med god hjælp fra holdkammeraterne blevet til i alt 29 mål. I det hele taget har der været gang i målscoringen hos ”de lyseblå”. Hele 77 gange har netmaskerne indtil nu blafret hos modstanderne. Og måske endnu mere imponerende - 14 gange er holdet gået fra banen uden at modstanderne har kunnet score.

Lad os håbe, at den tendens fortsætter i dag.

Vel mødt!