Kampafgørende dommerfejl stjal billedet

5. maj 2018

Efter en bustur fra Roskilde på tværs af Danmark var det dejligt fodboldvejr, en super lækker bane og et fantastisk stadion der ventede Ørnene.

Blue Water Arena er et passende navn, for vi kom i dag til at svømme i chancer.

FC Roskilde leverede en fantastisk flot 1. halvleg, der klart må være én af de bedste i foråret. Det var en fornøjelse af se på og gutterne fightede og spillede positiv og offensiv fodbold. 2. halvleg var mere blandet og desværre fik hjemmeholdet udlignet hurtigt i 2. halvleg, så det lidt blev en jagt efter det ene point, som også have været fortjent.

I stedet blev den fine Roskildeindsats overskygget af dommerens fejlvurdering - en fejl, der i overtiden reelt hapsede det ene point ud af hånden på et skuffet FC Roskildemandskab.

Højdepunkter:

7' - Thygesen og Morten Nielsen i fint sammenspil i venstre side - "Thyge" afslutter fladt ved nærmeste stolpe - men målmand, Jeppe Højberg, er på plads.

14' - FCR igen på spil - flot kombinationsspil - Halse til Gundelach til Morten Nielsen, der sender den skråt tilbage i feltet til "Thyge", der afslutter med indersiden, men Højberg er igen på plads.

15' - FCR bringer sig foran 0-1. Robert Larsen bryder igennem i højre side og sender bolden ind foran mål til Kristian Lindberg, der tæt under mål kan sende bolden i netmaskerne.

17' - Halse slår en lang bold. En EfB-forsvarer og Højberg er ved at gå fejl af hinanden, så Lindberg er meget tæt på at kunne komme imellem - men i sidste øjeblik kan Højberg losse bolden "ud af kommunen".

19' - EfB-angriber sætter Mouritsen af og afslutter ved nærmerste stolpe - Schram er på plads, men må give hjørnespark.

23' - Smart hælfinte af Esbjerg-stortalent Anders Dreyer spiltter FCR forsvaret - bolden sendes hårdt og fladt på tværs ind foran mål, men Gundelach har læst situationen og kommer foran i sidste splitsekund, og afværger en kæmpe chance for en udligning.

47' - I sidste aktion af de to tillægsminutter driver FCR bolden frem i højre side - bolden ender foran mål hos Valon, der når at blive retvendt - han afslutter fladt, men uden den nødvendige power - Højberg kan sikkert gå ned til bolden og nappe den uden de store problemer.

PAUSE

47' - Fint opspilt fra venstre mod højre til Mou, der løbet med frem - han afslutter dog over mål.

53' - Efter dødbold - bolden sendes uden for feltet, hvor nr 10 Tim Hölscher tordner bolden ind helt ude ved stolpen, uden chancer for Schram. Det er ikke hver dag han ramme bolden på den måde. Stillingen er 1-1.

57 - Efter et godt forarbejde af Morten Nielsen ender bolden hos Robert, der laver et par flotte driblinger og afslutter - bolden sniger sig lige forbi stolpen.

70' - Langskud af Dreyer fra distance efter en omstilling - flot spark, hvor Schram må ud i fuld længe og give hjørnespark.

75' - Indlæg til Argus Garcia, der flot header bolden mod "trekanten",  Schram hiver en fantomredning frem og henter den helt oppe under overliggeren.

82' - Indlæg 9 header over Qvist - i nettaget.

87' - Thyge opsnappe en fejlaflevering - driver bolden frem og afslutter smart med indersiden - den overrasker Højberg, men han får alligevel skubbet den til hjørnespark.

91' - Emil er ved at bryde igennem til en en-mod-en chance, men bliver helt klart nedlagt. Til stor forundring er dommer Chris Johansens tavs og bolden sendes i stedet frem til en Esbjergspiller, der kan sende den på tværs til Tim Hölscher, der bliver dobbeltmålscorer og dermed bliver matchvinder for hjemmeholdet. Nu skal man tale pænt om dommerne, men for pokker, hvor han stjal billedet med denne kampafgørende fejl. Der må være noget at tale om i omklædningsrummet med dommerudvikler Finn Lambek.

Efter en skuffende afslutning på kampen, med denne dommerfadæse, venter HB Køge på lørdag i Reden. Kan vi fortsætte dagens flotte præstationer, venter der point i den kamp. 

Kampfakta


Esbjerg fB - FC Roskilde 2-1 (0-1)

Lørdag, den 5. maj 2018, kl. 15.30

Blue Water Arena

Tilskuere: 3377

NordicBet LIGA - rundenummer 30 af 33

Dommer: Chris Johansen

Linjedommere: Jakob Mastrup & Jakob Bo Schmidt

4. dommer: Allan Staal

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Mark Gundelach

Anders Qvist

Daniel Stenderup

Nicklas Mouritsen

Nicklas Halse

Valon Ljuti

Robert Larsen

Mikkel Thygesen (anfører)

Kristian Lindberg

Morten Nielsen

 

Kampforløb:

15' 0-1 Kristian Lindberg (FCR)
53' 1-1 Tim Hölscher (EfB)
61' Advarsel Mikkel Nøhr Christensen (FCR)
91' 2-1 Tim Hölscher (EfB)
94' Advarsel Tim Hölscher (EfB)
95' Advarsel Nicklas Mourisen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
60' Robert Larsen Mikkel Nøhr Christensen
66' Nicklas Halse Emil Nielsen
73' Morten Nielsen Anders Nielsen

 

Ikke benyttede spillere:

Jannick Storch

Simon Richter

Mads Julø