John Jensen VVS med på rejsen i FCR og netværket

1. februar

Endnu en lokal er med på vognen, når erhvervsnetværket igen kan mødes i FC Roskilde. Vi er glade for, at kunne byde velkommen til John Jensen VVS.
 
Adm. Direktør for John Jensen VVS, Jesper Leen Jensen, ser frem til en god tid:
"Det er rigtig godt, at FCR har fået nye ejere, der alle er lokale, og som vil klubben det godt. Det er positivt, at ejerne på sigt vil arbejde for, at vi får en samlet overbygning for alle 4 moderklubber i Roskilde, så vi kan få et stærkt samlet Roskilde hold. Et Roskilde hold med en fast plads i toppen af 1. division, hvor alle talenter fra moderklubberne kan samles og udvikles. Jeg bor privat i Roskilde, og John Jensen VVS udfører meget vvs-arbejde i Roskilde og omegn. Jeg ser frem til igen at blive en del af et styrket erhvervsnetværk i FCR.”

Også Lasse Hansen fra FC Roskilde glæder sig over tilgangen af John Jensen VVS:

“Det er dejligt at kunne byde velkommen til endnu en lokal. Jeg har sagt det mange gange før, men det bliver ikke mindre aktuelt af den grund. Vi er på vej den rigtige vej, og det er glædeligt at se og mærke den store interesse for klubben og netværket. Jeg ser frem til samarbejdet med John Jensen VVS.”