Håkansson indstiller karrieren

23. juli 2015

PRESSEMEDDELELSE

FC Roskildes kreatør Jesper Håkansson har valgt at indstille karrieren grundet skader. "Håke" har været knæskadet igennem længere tid og har blandt andet gennemgået fire operationer. Derfor har han desværre måtte kaste håndklædet i ringen efter mange måneders genoptræning uden de ønskede resultater.

Alle i FC Roskilde er kede af at skulle sige farvel til "Håke", der er en rutineret herre med åbenlyse offensive kvaliteter, men omvendt har vi fuld forståelse for beslutningen, når situationen er som den er. Hensynet til "Håkes" helbred må altid vægte højest.

Håkes gode humør og behagelige væsen vil også blive savnet i omklædningsrummet.

Cheftræner Anders Theil udtaler: "Desværre må Jesper Håkansson lægge støvlerne på hylden. Jesper har efter adskillige knæoperationer taget den tunge beslutning. Jesper vil blive savnet, da han er en fantastisk spiller med et eminent blik for spillet. Og han en 10'er, der også arbejdede rigtig hårdt for holdet, Han var virkelig en spiller man kunne bygge noget op omkring og han har et fantastisk touch på bolden.

Vi ønsker ham alle alt muligt held og lykke fremover".

Læs mere om Jesper Håkansson