Historisk første sejr i Nykøbing

Efter to frustrerende nederlag i træk var det søndag tid til at få hul på bylden og få fuldt udbytte af det gode spil. Der var en kraft vestenvind på spil, hvilket allerede inden kampstart var en smule ildevarslende. Men heldigvis havde vi gjort nogle gode erfaringer fra sejren i Hvidovre. Kampen skulle hurtigt vise sig at blive en ensidig affære, hvor Ørnene fra Midtsjælland sad på alt og nærmest annekterede CM Arena.

I første halvleg havde værterne kun én reel mulighed, hvor den tidligere Roskilde-spiller Mathias Gehrt tog teten og satte veteranen Plejdrup op, som bankede bolden mange meter over mål. Herefter stod der Roskilde på alt. Efter 11 minutter bar det så endelig frugt, da Robert Larsen bragte os på 1-0. Herefter scorede både Andreas Bruus og Jeppe Illum inden pausen.

Anden halvleg blev en noget mere jævnbyrdig affære. De første 30 minutter så det modsat første halvleg ud til, at hjemmeholdet faktisk ville spille fodbold. Det kom der dog ikke meget ud af. De få chancer tog Schram sig sikkert af og efterfølgende scorede Younes Bakiz for anden kamp i træk, da han fulgte op på et brændt straffespark. Til allersidst i kampen dukkede Bruus igen op og scorede sit tredje sæsonmål.
Således forløb en eftermiddag, hvor Ørnene endelig fik det, de fortjente. En intet mindre end fænomenal og yderst fortjent sejr. Det blev tilmed den første, vi nogensinde har fået på udebane mod Nykøbing FC.

Højdepunkter:

11’ Vi får et hjørnespark, som Nykøbing FC ikke får clearet ordentligt. I stedet bliver det en omgang ballonbold, der hopper lidt frem og tilbage. Til sidst ender den ved Mikkel Nøhr, som sender et hårdt, fladt indlæg ind midt i straffesparksfeltet. Her venter Robert Larsen, som holder hovedet koldt og sparker bolden hårdt i mål med venstreskøjten. Målmanden har ikke en chance, og det sikre spil bliver konsekvent udnyttet.

14’ Den tidligere FC Roskilde-spiller Mathias Gehrt glider elegant til mållinjen, hvorfra han sender et cutback afsted. Det ender hos målet – den rutinerede Lars Plejdrup. Rutinen fejler dog i afslutningsøjeblikket, da han sparker bolden en del meter over mål.

18’ En kommunikationsfejl i forsvaret hos Nykøbing FC betyder, at Emil ”Emål” Nielsen nemt får fat i bolden og sætter afsted mod mål. Han finder nemt Andreas Bruus, som resolut hamrer bolden på tværs af feltet og direkte op i det modsatte målhjørne. Elegant scoring.

33’ Younes Bakiz forsøger sig med et skud på mål. Bolden får ikke helt nok fart, men målmanden får heller ikke styr på bolden. Efter en mindre bue ender den hos Jeppe Illum, der helt sikkert hamrer bolden ind bag målmanden, der er uden chance.

48’ Lidt heldigt ender et Nykøbing-indlæg hos Lars Plejdrup, der sender et yderst kvalificeret hovedstød afsted. Lynhurtig reaktion fra Schram gør dog, at det ikke bliver rigtig farligt. Det er endnu en flot redning, som han trækker op af hatten.

54’ ”Nille” sender nok en gang et godt hjørnespark ind til Robert Larsen, der står helt fri foran mål. Det virker helt surrealistisk, at han står så fri på en dødbold. Måske bliver han selv overrasket, for han er ikke helt klar på muligheden, der løber ud i sandet.

66’ Andreas Bruus fornemmer hurtigt, at der er en mulighed på vej, da en Nykøbing-spiller forsøger sig med en sløj aflevering. Derfor får Bruus fat i bolden, glider super flot forbi den nærmeste modstander inden han spiller Emil Nielsen fri. Men timingen i Emils løb bliver lidt skæv – og bolden triller derfor få centimeter forbi mål.

82’ Younes Bakiz trækker hurtigt og nemt forbi en forsvarsspiller i straffesparksfeltet, men der bliver spændt ben for ham til sidst, hvorfor han går i græsset og får korrekt tilkendt et straffespark. Det tager han sig selv af. Men i første omgang brænder han. Returen er han nemt over og sparker ind til 4-0.

90+1’ Efter en mislykket første tæmning får Bruus til sidst bolden under kontrol på kanten af straffesparksfeltet, hvor han vender rundt om sig selv – og til sidst banker bolden ind med det ellers kolde venstreben. En flot anden scoring fra Bruus, der sikrer os en vild 5-0-sejr.

 

Kampfakta:

 

Nykøbing FC - FC Roskilde 0-5 (0-3)

Søndag, den 14. april 2019, kl. 13:45

CM Arena

Tilskuere: 851

NordicBet LIGA

Dommer: Jesper Nielsen

Linjedommere: Deniz Yurkdakul og Ibrahim Dhaflaoui       

4. dommer: Yasin Seker

Startopstilling:

Frederik Schram

Daniel Stenderup

Nicklas Halse

Emil Nielsen

Patrick Da Silva

Andreas Bruus

Mikkel Nøhr Christensen

Stefan Hansen

Jeppe Illum

Robert Larsen

Anders Nielsen

Kampforløb:

11’                       0-1                       Robert Larsen

18’                       0-2                       Andreas Bruus

28’                       Advarsel           Kasper Jensen (Nr.5) (NFC)

33’                       0-3                       Jeppe Illum

46’                       Advarsel           Jordan Wilson (NFC)

68’                       Advarsel           Anders Nielsen (FCR)

82’                       0-4                       Younes Bakiz

90+1’                  0-5                       Andreas Bruus

 

Ind- og udskiftninger:

Min                     Ud                                                    Ind

17’                       Mikkel Nøhr Christensen        Younes Bakiz

78’                       Anders ”Nille” Nielsen             Mark Gundelach

Ikke benyttede spillere:

Marc Bredal

Kyle McLagan

Morten Nielsen

Nicolai Jessen

Frederik Vang Larsen