Gustav Rasmussen og Marc Sørensen trækker i lyseblåt

Det er med stor glæde, vi kan offentliggøre, at to profiler fra RB1906 trækker FCR-trøjen over hovedet fremover. De to tidligere ungdomsspillere i FC Roskilde, Gustav Vind Rasmussen og Marc Sørensen, følger altså i deres cheftræners fodspor, og er klar til at optræde i lyseblåt.
 
Gustav Vind Rasmussen er glad for, at aftalen er faldet på plads: 
“Skønt endelig at være kommet på plads og starte med holdet igen. Jeg glæder mig til at komme i gang med 2. Division og få sikret klubben nogle point. Jeg føler, at det er det rigtige step op for mig nu og det føler jeg, at jeg har niveau til.”
 
Marc Sørensen er selvsagt også glad: 
“Jeg er utrolig glad for at skrive under med FCR, og ser meget frem til at komme ordentligt i gang. Det ser spændende ud, med mange unge spillere. Det er et fedt skridt at tage og jeg er personligt glad for, at Uddberg er blevet cheftræner, da jeg også har haft ham i ungdommen.”
 
Carsten Salomonsson glæder sig over, at de to aftaler er faldet på plads:
“Jeg er glad for, at Gustav og Marc er FCR-spillere nu. Med tilgangen af de to unge lokale drenge, sætter vi også retningen for hvad vi gerne vil. Der er meget potientiale og jeg er sikker på, at det bliver godt.”
 
Velkommen til, Gustav og Marc!