Græstæppet i Roskilde Idrætspark har fået en ordentlig overhaling

Af: Alfred Winther Groth

Fra det nye års begyndelse har der nok en gang været udfordringer med stadionbanen i Rådmandshaven. Således var den heller ikke lige så kampklar som spillerne, da vi skulle afvikle årets to første hjemmebanekampe. Den første blev byttet rundt med Fremad Amager, mens den anden mod Thisted FC blev spillet på Gentofte Stadion. Men nu er der ved at ske noget spændende med græstæppet i Ørnereden.

Fra den 1. april blev behandlingen af banen nemlig taget tilbage på kommunale hænder efter længere tids udlicitering. Dagen efter sidste hjemmebanekamp mod Silkeborg gik Materielgården derfor i gang med at bearbejde banen. Den har nu fået den helt store overhaling:

  • Først er banen blevet toprenset. Det vil sige at alle ormeskud, gammelt græs og andre fremmedlegemer er blevet fjernet. Det løb i alt op i cirka 90 tons græsafklip, småsten og hvad der ellers har været, som vi kørte væk, fortæller driftsleder for Materialgården Rasmus Piil, og fortsætter,
  • Derefter har vi lagt 60 tons topdressing på og drænet den. I praksis betyder det, at vi har lavet et hundrede huller på 30-35 cm meters dybde for hver kvadratmeter. Det giver bedst mulige betingelse for at lede vandet væk og lade græsset kan gro.

Topdressingen består af en særlig blanding af sand og muldjord, der skal give græsset de bedste betingelser for at transportere vandet rundt og samtidigt gro ved at blive luftet tilstrækkeligt.
Efter den behandling så banen noget rædderlig ud. Men det var blot et led i den lange proces, der kræver tålmodighed:

  • Det næste vi gjorde var at efterså banen på to leder, hvor vi har udsået 150 kilo græsfrø pr. hektar. Efter det har vi gødet banen med en gødning, der er nøje udvalgt til lige netop den her bane. Allerede i februar måned var jeg ude og tage jordprøver af banen. Det har givet os masser af information om jorden, græsset og hvad der er af tilgængelige næringsstoffer. På baggrund af det har vi udvalgt en særlig type gødning, der matcher forholdene bedst, forklarer Rasmus Piil

Fremadrettet bør banen kunne vedligeholdes ved ugentligt at blive klippet og derudover bliver den tre-fire gange om året så gødet med den særlige blanding. Desuden vil banen blive vandet i de perioder, hvor der ikke falder meget nedbør – som det eksempelvis er tilfældet i øjeblikket.

Således håber vi meget på at se en flot græsbane resten af sæsonen. Ifølge Piil bliver det ikke nødvendigvis den mest frodige bane til søndagens opgør mod Fremad Amager, men fremadrettet får vi igen en noget så flot fodboldbane i Rådmandshaven.

De første to billeder er taget for en uge siden - de sidste tre er taget i dag. Forskellen er til at få øje på.