Første dag "på kontoret"

25. juni 2017

Første dag "på kontoret" er naturligvis bare et udtryk for, at nu starter forberedelser til den kommende sæson i NordicBet Ligaen op. For er der et sted, hvor vores nye cheftræner, René Skovdahl, helst vil være, så er det på træningsbanen sammen med spillerne - og ikke på kontoret.

René brænder for at udvilke spillerne, og det sker på træningsbanen med en fodbold, og hverken på kontoret eller løbebanen. For som han fortalte inden første træning, så løber en svømmer jo heller ikke rundt på basinkanten, han træner nede i vandet. Klart at kondition og fysik i øvrigt skal være på plads, men René vil helst træne med bold, og det budskab landede rigtig godt hos spillerne.

René er en yderst sympatisk person, der ved, hvad han vil som træner. Der er klare retningslinjer og hans stiller krav til sig selv og sine omgivelser.

Cheftræneren har få, men klare og urokkelige værdier, der skal gennemsyre hele trupen og staben; Ydmyghed - Stolthed - Hårdt arbejde.

Der er planlagt følgende træningskampe:

Fredag, den 14/7, kl. 15:39: FC Roskilde - Nykøbing FC

Onsdag, den 19/7, kl. 17:00: FC Roskilde - Chicago

Søndag, den 23/7, kl. 11:00: FC Roskilde - FCK (reservehold).

Gutterne har holdt formen ved lige i sommerferien, så de er klar fra start, da de mødtes i går til opstartsmøde og første træning. De glædede sig til at komme i gang og til at byde den nye cheftræner velkommen.

Her et par stemningbilleder fra lørdagens træning.