Frederik Vang Larsen spillede kamp nr. 150 i Næstved

Af Bjørn Jensen

For ni år siden kom Frederik til FCR efter en tid i Næstved og inden da FCK, mens ungdommen var i hhv. FREM og KB. Frederik er født 3.april 1989 og der er således stadig flere gode år i ham endnu – forhåbentlig også i FCR uanset nedrykningen.

Frederik debuterede i pokalkampen den 31.august 2011 mod Lyngby (Sup.) og vi vandt 4-2 (1-1, 0-0, 3-1) for øjnene af 797 tilskuere. Han reddede et par Lyngbyforsøg fra pletten og vore mål blev scoret af Jeppe Kjær, Tobias Perch-Nielsen, Anders Nielsen og Jens Mårtensen. Første sæson gav i alt 21 kampe.

Næstved var i øvrigt sæsonen 2010/11 med debut den 8.august 2010 (1-1 hjemme mod Hjørring), mens sidste kamp var 29.maj 2011 med sejr hjemme på 4-0 over FC Fyn.

Vang har haft kamp til stregen først af Thomas Villadsen og senere af Frederik Schramm, der i Roskildetiden kom på det islandske A-landshold, og i 2018/19 var det en slem acillesskade, der hold ham ude, men i denne sæson er det blevet til 28 kampoe indtil nu og derfor kommer kamp 150 i aften i Næstved – kampen om at undgå sidstepladsen i Nordic Bet-ligaen.

Kamp nr. 100 var i øvrigt en af de minderige pokalsejre over superligahold, I efteråret 2015 havde vi slået Hobro og næste runde gav så ingen ringere  end dette års mestre, FC Midtjylland. I et regnvejr der sjældent er set sådan i en kamp i  Roskilde, ”tæskede”vi dem med 3-2 (2-2, 1-0) på mål af Bajram Fetai, Nicolaj Steen Hansen og Jesper Bech. NB! I kvartfinalen i foråret måtte vi ned mod AaB, der den dag var meget bedre end gutterne fra ”Ørnereden”.

Frederik udtrykker det således åpdan her selv:

Det er alligevel blevet til indtil nu ni år i FCR og jeg har irkelig trivedes med gode kammerater på holdet, gode trænere/ledere og såfremt der ikke kommer noget ”jeg kan leve 100% af” så opfylder jeg selvfølgelig det år, der er tilbage af kontrakten.Det er fornøjelse at komme til træning eller kamp.

Til lykke med jubilæet Frederik, håber det giver en sejr og håber at se dig i FCR fortsat på vejen tilbage til det forjættede land.