Frederik Vang forlænger
Det er en stor glæder at kunne oplyse, at FC Roskilde har forlænget aftalen med målmand Frederik Vang Larsen, så han er at finde i klubben de næste to år.
En tilfreds cheftræner, Rasmus Monnerup, udtaler: "Frederik er på alle måder en fantastisk målmand at have i truppen. Han holder et konstant højt niveau til træning, også selvom han ikke har spillet ret meget i sæsonen. På den måde er han med til at holde Schram skarp hele tiden. Samtidig har han en kæmpe andel i vores gode træningsmiljø.
”Frede” har udviklet sig meget gennem det sidste år, hvor især hans spil med fødderne er blevet glimrende – og så han nogle fantastiske reflekser.
Jeg er dybt imoneret over Vangs samarbejde med Schram – de to bakker hinanden op og hjælper hinanden til trods for at de er konkurrenter. Det er så høj klasse, og jeg glæder mig til at arbejde videre med Vang."
En mindst lige så tilfreds sportschef, Anders Theil, supplerer: "Vi er rigtig glade for at Frederik Vang forsætter i klubben. Vang har været med i mange år, og er efter et par skadesperioder tilbage på det niveau, han skal være. Vi ser frem til at have Vang med på holdet de næste to år."