"Frede" forlænger

18. november 2016

Pressemeddelelse

Det er med stor fornøjelse, vi kan meddele, at målmand Frederik Vang Larsen har forlænget samarbejdet med FC Roskilde, efter en længere skadesperiode.

En tilfreds "Frede" udtaler selv om kontraktforlængelsen: "Jeg er rigtig glad for at forlænge samarbejdet med FC Roskilde. Det har været lidt et "øv-år" for mit vedkommende, på grund af en knæskade tilbage i april, der har holdt mig ude i næsten syv måneder. Det er derfor også dejligt at trænerteamet stadig tror på mine evner. FC Roskilde er et hold, der har udviklet sig meget i de fem et halvt år, hvor jeg har været her, og det er klart den stærkeste trup i min tid i klubben. Derfor er jeg stolt af at være en del af de fremtidige planer."

Manager Anders Theil er også glad og tilfreds med forlængelsen: "Det har været en fornøjelse, at se "Frede" træne den sidste måneds tid. Han har set stærk ud. Så vi rigtig glade for at kontrakten er blevet forlænget."

Læs mere om Frederik Vang Larsen her