Fra sejrskurs til uafgjort i Kolding

Efter søndagens uafgjorte lokalopgør mod HB Køge, ventede en ny opgave fredag aften i Kolding. Kolding har gjort det godt i NordicBet Ligaen og ligger, måske noget overraskende for mange, i den sjove ende af tabellen. Ikke desto mindre har vi vundet én hver, de sidste to gange vi har mødt hinanden.
 
Regnen stod ned over Kolding Stadion, mens spillerne gjorde klar til at løbe på banen. Der skulle ikke gå mange minutter før Nicklas Mouritsen bankede os i front, med et tørt hug - denne gang gik den, og der blev ikke fløjtet for offside som senest. Målet stod, og vi sad på spillet endnu en gang. Da kampen var tyve minutter gammel omsatte Sebastian Czajkowski et flot kontraangreb til en scoring, og vi bragte os foran 2-0. Alt var i sin fineste orden, indtil vi kom ud til anden halvleg.
 
To minutter inde i anden halvleg reducerede Koldings Jeppe Hansen til 1-2, efter en bold i dybden og et træk forbi Frederik Vang i målet. Med små tyve minutter igen af aftenens kamp udlignede hjemmeholdet til 2-2, da Jeppe Hansen endnu en gang var på spil, denne gang med hovedet.
 
Højdepunkter:
5’ - Et fremragende opspil fra højresiden, bringer os foran. Bolden bliver spillet skråt tilbage og ender hos Mouritsen modsat, der uden tøven banker bolden i kassen bag Koldings målmand, der står og ser til.
 
19’ - To farlige hjørnespark i vores ende omsættes til et veludført kontraangreb. Souheib Dhaflaoui med en bold på tværs til Sebastian Czajkowski, der på fornemmeste vis afdribler målmanden med en skudfinte og sætter bolden i mål.
 
27’ - Philip Rejnhold spillede en flot første halvleg, og kunne også notere sig for en stor mulighed. En fantastisk tur frem i banen ender med en afslutning, der desværre går lige forbi den ene opstander.
 
37’ - En af kampens absolut største muligheder uden scoring tilfaldt hjemmeholdet. Denis Fazlagic modtager en bold der går tværs gennem feltet, men hans afslutning foran det tomme mål, ender i sidenettet.
 
PAUSE
 
47’ - Kort inde i anden halvleg reducerede Koldings Jeppe Hansen. En dyb bold bragte ham alene med Frederik Vang, der ikke kunne gøre meget, da først Jeppe Hansen var kommet forbi. Selvom forsvaret første at glide tilbage og afværge, endte bolden i det tomme mål.
 
57’ - Czajkowski var løbevillig igen i dag og kom frem til flere muligheder. En stor chance endte for fødderne af ham, men hans afslutning røg lige over overliggeren.
 
68’ - Med omkring tyve minutter igen af kampen udlignede Kolding. Det var endnu en gang Jeppe Hansen der var på spil, denne gang med hovedet. Et indlæg fra deres højreside endte i panden på en relativt umarkeret Jeppe Hansen, der tæt under mål, headede bolden ind.
 
90+’ - Efter en duel i vores felt, sætter Andreas Hermansen sig i græsset. Han bliver ført ud af vores fysiske stab, mens Oliver Juul bliver skiftet ind. Nu afventes der, før skadens omfang kan vurderes. 
 
KAMPFAKTA:
 
Kolding IF - FC Roskilde 2-2 (0-2)
Fredag d. 19 juni 2020, kl. 18:30
Autocentralen Park (Kolding Stadion)
NordicBet LIGA
Dommer: Benjamin Helm Svedborg
Linjedommere: Søren Stagaard & Daniel Cortzen
4 Dommer: Allan Staal
 
Startopstilling:
Frederik Vang
Nicklas Mouritsen
Marcus Gudmann
Andreas Hermansen
Philip Rasmussen
Nicklas Halse (anfører)
Philip Rasmussen
Souheib Dhaflaoui
Oskar Høybye
Sebastian Czajkowski
Mileta Rajovic
 
Kampforløb:
5’ 0-1 Nicklas Mouritsen (FCR)
7’ Advarsel Henrik Brodersen (KIF)
19’ 0-2 Sebastian Czajkowski (FCR)
47’ 1-2 Jeppe Hansen (KIF)
68’ 2-2 Jeppe Hansen (KIF)
83’ Advarsel Niels Letort (KIF)
87’ Advarsel Simon Smidt (KIF)
89’ Advarsel Marcus Gudmann (FCR)
 
Ind- og udskiftninger:
76’ Ud Oskar Høybye / ind Abdoulie Njai
82’ Ud Souheib Dhaflaoui / ind Casper Grening 
90’ Ud Andreas Hermansen / ind Oliver Juul
 
Ikke benyttede spillere:
Conrad Kromann (målmand)