Pressemeddelelse fra FC Roskilde Fan Club
 
Søndag d. 6. april 2014 afholder fanklubben sin første "Før-fodbold-brunch" på Gimle. Arrangementet begynder kl 11 - 2 timer før kampstart. Gimle serverer brunch til 99 kroner for voksne og 49 kroner for børn. Rygter vil vide, at Gimle giver en "genstand" i forbindelse med arrangementet. Fanklubben som nu har rundet 330 medlemmer og var stemningsskabende i Vanløse Idrætspark i sæsonpremieren opfordrer til, at man møder op og varmer op til kampen mod B1908 i fællesskab.
 

Sammen er det alligevel sjovere!

- Ove, FC Roskilde Fan Club