Foræring og føring var ikke nok

Pinsemandag dannede Bredbånd Nord Arena ramme om kampen mellem Superliga-aspiranterne Vendsyssel og FC Roskilde. Vejret var fornemt og banen stod klar til en omgang god fodbold - sådan skulle det dog ikke starte for os.

Efter en sløj 1. halvleg, kom vi langt bedre med i 2. halvleg - det var desværre ikke nok i sidste ende. 

 

Højdepunkter:

11 min. - Efter længere tids Vendsyssel-pres, brød de igennem vores forsvar - der flere gange i første halvleg ikke så for godt ud - heldigvis for os, stod Frederik Schram rigtigt placeres og kunne i to omgange redde os. 

28 min. - Vores målmand stod en upåklagelig første halve time - hvor han flere gange blev testet. Igen efter 28 minutters spil, kom Vendsyssel igennem, de forspildte dog chancen alene med Schram.

35 min. - Simon Richter smed et indlæg ind i feltet, hvor Bajram Fetai stod klar - han kom højest, men afslutningen endte desværre lige ved siden af mål. 

40 min. - Med godt og vel 5 minutter til pausefløjtet, bragte Vendsyssel sig fortjent foran. På et indlæg steg store Simon Okosun til vejrs og sendte bolden i mål til pausestillingen 1-0. 

PAUSE 

64 min. - En kæmpe Vendsyssel-foræring skulle der til før vi kom rigtigt ind i kampen igen. Chris Sørensen fejler fælt i forsvaret og en fri Bajram Fetai kunne sætte bolden iskoldt ind til 1-1. 

70 min. - Efter en fantastisk bolderobring af Mikkel Thygesen midt på banen, kunne han efter fine kombinationer med Mark Leth, sætte bolden i mål til 2-1 - i det der lignede et flot comeback af os. 

80 min. - Lige præcis 10 minutter skulle der gå, før den var gal igen. Nicolas Bøgild tordnede bolden op i målhjørnet, uden chance for Schram i målet. 

90 min. - I kampens døende minutter ville Vendsyssel det mest. Endnu en gang var Simon Okosun på spil i vores felt - og han bragte altså Vendsyssel foran 3-2. Dette blev også kampens slutresultat.

Stemningsbilleder fra Vendsyssel FF - FC Roskilde

Vendsyssel FF - FC Roskilde 3-2 (1-0)

Mandag, den 16. maj 2016, kl. 13.45

Hjørring Station

Tilskuere: 1000

Dommer: Morten Krogh

Linjedommere: Steffen L. Christensen & Jacob Vendelboe

4. dommer: Michael V. jensen

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Simon Richter

Stefan Hansen

Nikolaj Hansen (anfører)

Anders Qvist

Jesper Bech

Mikkel Thygesen

Martin Andersen

Mark Leth Pedersen

Robert Larsen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

38' Advarsel Simon Okosun (VFF)
40' 1-0 Simon Okosun (VFF)
64' 1-1 Bajram Fetai (FCR)
70' 1-2 Mikkel Thygsen (FCR)
80' 2-2 Nicolas Bøgild (VFF)
83' Advarsel Anders Qvist (FCR)
90' 3-2 Simon Okosun (VFF)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
86' Mark Leth Pedersen Anders Møller Christensen
90' Martin Andersen Jan Kristiansen
92' Jesper Bech Oscar Buch

 

Ikke benyttede spillere:

Kasper Tvede

Ferdiand Bangsgaard