FCV og FCR delte i porten

Solen bagte ned på Harboe Arena i Slagelse, da kampen blev fløjtet i gang. FC Roskilde havde fra start stor støtte fra til mange tilrejsende supportere - og banen var fin, så der var lagt op til et brav af en kamp.

Begge mandskaber stillede stort set i stærkeste opstilling - for FC Roskildes vedkommende var anfører Nikolaj Hansen dog i karantæne, så anførerbindet sad på armen af Anders Møller.

Den første havle time bød mest på en masse korte aflevering, hvor ingen af holdene forsøgte sig med det overraskende, så de kunne komme afgørende fri.

Dog havde FCV en stor chance, allerede efter ni minutters spil - en opdækningsfejl i FCR-forsvaret gav FCV en stor mulighed - afslutningen endte dog på trekantssammenføjningen og gik ud til målspark.

Man skulle helt frem til kampens 43. minut, før den næste mulighed viste sig - og den tilfaldt FC Roskilde - et kontraangreb ender på venstrekanten hos Anders Nielsen, der slår et hårdt fladt indlæg, hvor Bajram Fetai dukker op og afslutter hårdt og præcist, men Thomas Mikkelsen i FCV-målet viser sine hurtige reaktionsevner og bokser til hjørnespark.

Pausestillingen var 0-0, hvilket var helt rimeligt, når man tager spil og chancer i betragtning.

2. halvleg starter på samme måde, som 1. halvleg sluttede. Men efter 62 minutters spil, har FCV et godt tilbud. Marc Dal Hende prøver at placere bolden ude fra kanten af feltet, men får den overplaceret.

Indskiftede Frederik Christensen havde flere nærgående afslutning for FCV - men enten smuttede bolden forbi mål, eller også tog Villadsen sig af sagerne.

Kampen bølgede til sidst frem og tilbage og begge hold satser på det ene mål, der formentlig kan give sejren. FCV presser mest på og FCR forsøger sig med hurtige omstillinger. Lars Brøgger var faktisk ved at sende bolden i netmaskerne på sådan en omstilling - afslutningen endte på overliggeren, men der var vinket og fløjtet for offside.

På den måde fader kampen ud og efter tre minutters forlænget spilletid lyder dommerens fløjte for sidste gang i dag. FC Roskilde kæmpede med alt hvad de havde og fik fightet sig til det ene point, hvilket var et tilfresstillende udbytte af dagens kamp.

Der skal lyde en stor tak til FC Roskilde Fan Club & co,, der virkelig var både til at se og høre - flere gange lød det, som om det var "De lyseblå", der var på hjemmebane.

Pokalkampen på tirsdag bliver flyttet - men endnu er der ikke fastsat en ny kampdato. Vi melder det naturligvis ud, her på hjemmesiden og facebook, straks den er bekræftet af DBU.

Kampfakta


FC Vestsjælland - FC Roskilde 0-0 (0-0)

Søndag, den 23. august 2015, kl. 15.00

Harboe Arena

Tilskuere: 1112

Dommer: Lars Skibild Jensen

Linjedommere: Kasper Madsen & Danny Kolding

 

Startopstilling:

Thomas Villadsen

Simon Richter

Stefan Hansen

Anders Møller Christensen (anfører)

Anders Nielsen

Mark Leth Pedersen

Jesper Bech

Mikkel Nøhr Christensen

Jan Kristiansen

Martin Andersen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

51' Advarsel   Henrik Madsen (FCV)
69' Advarsel   Anders Due (FCV)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
64' Mikkel Nøhr Christensen Andreas Lissau
74' Mark Leth Pedersen Lars Brøgger hansen
80' Bajram Fetai Anders Qvist

 

Ikke benyttede spillere:

Jasin Khayat

Robert Larsen

Kasper Tvede (målmand)