FCR-talent på landsholdet i futsal

FC Roskilde U/19-holdets "Zaki", alias Zakaria El-Ouaz, var i den forgangne uge i Finland fra onsdag til søndag.

"Zaki" var udtaget af DBU til at repræsentere den rød/hvide trøje for det danske futsal landshold i kamp mod de tre øvrige nordiske lande.

Det blev således til tre kampe, den første kamp, som blev spillet torsdag, blev spillet uafgjort 1-1 imod værterne fra Finland. Om fredagen spillede det danske mandskab en god kamp imod Norge, men tabte dog 4-0. Det er ikke altid resultatet siger noget om retfærdighed - ej heller i fodbold og futsal.

Den sidste kamp var således imod arvefjenderne fra Sverige - her blev der delt i porten med et resultat på 2-2, til trods for at Danmark rent faktisk formåede at skabe flest chancer i kampen.

Desværre ender Danmark sidst pga. en dårligere målscore end Sverige. Finland sluttede som nummer 1 og Norge som nummer 2.

"Zaki" er den yngste mand i den danske nationaltrup.


- Carsten Reinholdt, Mobil 21 71 30 52

  • Godt gået "Zaki"!