FCR lukker 2021 med endnu en uafgjort i lokalopgøret mod KFUM

19. november 2021

Der var gjort klar til det helt store lokalderby, da FC Roskilde tog i mod lokalrivalerne fra KFUM's Boldklub, Roskilde her til aften.

1313 tilskuere havde fundet vej til lægterne og der var en rigtig god stemning på stadion - både udenfor før og under kampen samt en masse sponsorer fra FC Roskildes store netværk, der hyggede sig i loungen før, under og efter kampen.

FC Roskilde startede bedst og havde et par farlige forsøg - blandt andet et hovedstød på overliggeren. Alligevel var det gæsterne, der bragte sig foran direkte på hjørnespark - og kort efter havde de såmænd en stor chance som Vang dog tog sig af.

Nicklas Schmidt fik bragt balance i regnskabet inden pausen.

Billedet i 2. halvleg var lidt det samme. KFUM pressede højt, hvor de kunne komme til det, spillede med fysik i nærkampene og levede på hurtige omstillinger. FC Roskilde havde bolden mest, og styrede spillet i store dele af kampen, men savnede lidt idéer til at lirke gæsternes massive defensiv op. Spillet foregik måske lidt for ofte op midt i banen, hvor gutterne ellers kom frem til gode tilbud, når spillet kom ind i feltet via kanterne.

Det var da også et boldtab fra FCR midt på banen og en hurtig omstilling til KFUM, der gjorde at gæsterne kunne bringer sig på 1-2.

Det endte dog med pointdeling for tredje gang træk i det indbyrdes lokalopgør, da indskiftede Andreas Chabert udligner med omkring 10 minutter tilbage af kampen.

Alt i alt var slutresultatet vel i orden. Der var gode tilbud i begge ender af banen i løbet af kampen, men ingen af holdene formåede at lukke kampen til egen fordel.

Vinterpausen ville have været ulidelig lang, hvis vi havde tabt kampen. Uafgjort er til at leve med, når man ser på fordeling af spil og chancer. Afslutningsfesten ville dog nok blive lige et hak sjovere, hvis det var blevet til en sejr i aften.

Nu venter så en lang vinterpause uden kampe om point - først 12. marts 2022 åbner FC Roskilde forårssæsonen på udebane i Slagelse.

Målene

29': KFUM's Christian Toftdahl Hansen sparker hjørnespark - bolden taber fart i vinden og overrasker Frederik Vang, der ikke får ordentlig fat i bolden - i stedet taber han den ind i eget på i sidenettet. 0-1 til gæsterne på en meget uortodoks scoring.

42': FCR bringer bolden i feltet fra venstre side - Valdemar fastholder den under stort pres - han lægger den tilbage til Nicklas Schmidt, der fra sin position midt for mål kontrolleret sparker bolden ind midt i mål til 1-1.

56': Julø taber bolden på midten af banen - KFUM sender deres skarpretter, Oliver Lassen afsted med en dyb stikning - Oliver løber fra Mike Morten og afdribler en fremstormende Frederik Vang Larsen - Oliver triller bolden mod mål. Mike er nået tilbage, men han får ikke ramt bolden og den triller i mål til 1-2.

81': Sebastian Elvang sender frispark i feltet - bolden går forbi venner og fjenner og lander ved bagstolpen, hvor til Chabert er gået med frem og prikken bolden ind over stregen til 2-2.

Kampfakta


FC Roskilde - KFUM's Boldklub, Roskilde 2-2 (1-1)

Fredag, den 19. november 2021, kl. 19.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1313

3. division

Dommer: Jonathan Garcia Nilton

Linjedommere: Mustapha Hamze & Iman Huseen Umar

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Mikkel "Niller" Hallberg

Mike Mortensen

Andreas Hermansen (anfører)

Benjamin Lund

Nicklas Schmidt

Tobias Noer

Andreas Maarup

Sebastian Elvang

Mads Julø

Valdemar Schousboe

 

Kampforløb:

21' Advarsel Cilius Wilhjelm Træden (KFUM)
29' 0-1 Christian Toftdahl Hansen (KFUM)
42' 1-1 Nicklas Schmidt (FCR)
53' Advarsel Mads Julø (FCR)
56' 1-2 Oliver Lassen (KFUM)
65' Advarsel Aske Andersen (KFUM)
81' 2-2 Andreas Chabert  (FCR)
84' Advarsel Emre Selvi (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
45' Tobias Noer Mathias "Mac" Christensen
71' Mads Julø Magnus Krogh Hansen
76' Mikkel "Niller" Hallberg Casper Neerborg
76' Andreas Maarup Andreas Chabert

 

Ikke benyttede spillere:

Conrad Kromann (målmand)

Ali Haider Shah

Selim Baskaya