FCR henter tre vigtige point

6. juni 2020

Sidste søndag smed FC Roskilde sejren i overtiden mod Nykøbing FC. Det skulle revancheres og derfor skulle Hele Byens Hold i dag fortsætte jagten på point - og gerne tre point. Dagens modstander var storsatsende Fremad Amager, fra den øverste halvdel af tabellen. Så det var ikke en nem opgave.

Men det var FC Roskildes trænerteam helt bevidste om, og taktikken var naturligvis lagt derefter. "Junge" var godt forberedt og spillerne var virkelig sat op til at levere en stærk præstation.

Det blev en kamp, hvor der var spænding helt frem til det sidste dommerfløjt. Holdene havde hver deres perioder, hvor de lykkedes med deres spil og hvor de formåede at holde bolden i egne rækker og tilspille sig gode scoringsmuligheder.

I den sidste ende blev det hjemmeholdet, der trak det længste strå - det var fortjent nok med en smal sejr, og det var tre dejlige point at kunne sætte ind på kontoen.

Højdepunkter:

2' - Kampen var dårligt kommet rigtig i gang, da Fremad Amager får tilkendt et frispark lige uden for feltet. Normalt træfsikre Reda Rabai banker bolden forbi mål. Vang fulgte den "til dørs".

17' - FCR bringer sig foran 1-0. Der er lidt tilfældigt spil foran mål, bolden prikkes ind i det lille felt, hvor hårdt arbejdende Sebastian Czajkowski dukker op og sender bolden i netmaskerne.

28' - Fremad Amager sender indlæg fra højre side side hårdt og fladt ind foran mål - ingen FCR-spillere når på plads og bolden ender hos Reda Rabai  kommer alene med Vang - Rabai afslutter men Vang viser mesterklasse og disker op med en flot redning fra øverste hylde.

38' - FCR i stormløb mod gæsternes mål - Rejnhold slår et fladt indlæg - Mileta tackles i en duel og bolden fortsætter videre til Nicklas Mouritsen, der med en flot afslutning banker bolden i kassen ved nærmeste stolpe. Jublen er stor - for at bringe sig for 2-0 med relativt kort tid til pause, er virkelig fint. Til alles store forundring bliver målet dog annulleret for offside? Den var virkelig svær at få øje på.

40' - Fremad Amager udligner. Efter indlæg fra højre side, kom gæsternes kaptajn, Lukas Engel, flyvende frem ved modsatte stolpe og sender bolden i netmaskerne bag en chanceløs Frederik Vang.

Pause

52' - FCR spiller sig til en god chance - bolden sendes ind i feltet fra højre side, bolden heades tilbage ind i det lille felt, hvor Kyle McLagan tæmmer bolden med ryggen mod mål - han drejer rundt og i samme bevægelse får han afsluttet - bolden suser dog desværre lige over mål.

61' - Indskiftede "AB" modtager bolden i højre side - han river sig fri og afslutter - Dannevang i Fremad-målet klarer i første omgang - riposten springer tilbage til "AB", og han forsøger sig med venstrebenet - han rammer dog ikke bolden helt rent, men den snyder Dannevang og bolden hopper i mål til 2-1. Et sandt energimål!

64' -  Rejnhold sætter fart i højre side - han banker et fint indlæg ind til modsatte stolpe, hvor Mileta desværre lige akkurat kommer en postgang for sent.

66' - Czjakowsi dribler i venstre side - slår bolden sten hårdt mod modsatte stolpe, her kommer Mileta igen for sent. Om det var en afslutning eller indlæg melder historien ikke noget om. Men godt var det.

80' - AB er igen på spil og her kunne det være blevet 3-1. AB fighter sig til bolden på baglinjen, selvom han ser ud til at have mistet den et par gange - han sender den skråt tilbage til Czajkowski, som afslutter resolut - men desværre lige på dannevang, der flot tager sig af den.

83' - Det brænder på hos FCR - Lukas Engel sendes afsted med en dyb bold - han dribler ud i højre side, men kommer ud i en spids vinkel - han sender bolden mod mål - bolden hopper og danser nærmest på stregen, inden der sparkes en "befrier" ud af farezonen.

3 minutters tillægstid.

92' - utrættelige Czajkowski afdribler tre-fire mand i Fremad-forsvaret - han banker på mål, men desværre over mål.

Det meste af tillægstiden forsøger FCR at holde bolden helt ude ved hjørneflaget for at få tiden til at gå - det lykkes og endelig lyder sidste fløjt. 2-1 sejren og tre livsvigtige point er en realitet. 

Kampfakta


FC Roskilde - Fremad Amager 2-1 (1-1)

Lørdag, den 6. juni 2020, kl. 13.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 0

NordicBet LIGA

Dommer: Mostafa Seyfi

Linjedommere: Christian Nørgård Vilhelmsen & Ulrik Gøtze

4. dommer: Sebastian Friis Aagerup

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Philip Rejnhold Olsen

Marcus Gudmann

Andreas Hermansen

Kyle McLagan

Nicklas Mouritsen

Nicklas Halse (anfører)

Philip Rasmussen

Sebastian Czajkowski

Oscar Høybye

Mileta Rajovic

 

Kampforløb:

17' 0-1 Sebastian Czajkowski (FCR)
40' 1-1 Lukas Engel (Fremad Amager)
42' Advarsel Milta Rajovic (FCR)
47' Advarsel Andreas Hermansen (FCR)
48' Advarsel Heini Vatnsdal (Fremad Amager)
61' 2-1 Abdoulie "AB" Njai (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
58' Oscar Høybye Abdoulie "AB" Njai

 

Ikke benyttede spillere:

Marco Priis Jørgensen (målmand)

Oliver Juul

Casper Grening

Souheib Dhaflaoui