FCR forlænger med Philip Rejnhold

14. oktober 2019

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at FC Roskilde og Philip Rejnhold forlænger samarbejdet. 

Carsten Salomonsson er meget tilfreds med, at Philip bliver i klubben: “Jeg er utrolig tilfreds med, at vi er blevet enige med Philip om en forlængelse. Han er kommet tilbage til klubben med et højt niveau, og det ser vi frem til fortsat at have glæde af. Jeg er sikker på, at han kan blive endnu bedre for os den kommende tid.”

Philip selv havde også et bredt smil på, da vi fangede ham efter mandagens træning: “Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes. Jeg har været glad for at komme tilbage til klubben, og glæder mig til at fortsætte arbejdet. Det er en skøn trup at være en del af, både på og udenfor banen.”