Dagens tredje forlængelse er på plads. Andreas Chabert kom til klubben for et halvt år siden, og har siden da imponeret, når han har spillet. Det belønnes nu med en forlængelse af hans kontrakt med FC Roskilde.
Sportschef, Anders Theil, er glad for, at Chabert kom til og fortsat er en del af truppen:
“Chabert har jo været igennem FC Nordsjællands fremragende ungdomsarbejde og det kan ses. Efter at have trappet lidt ned, er vi glade for, at han er kommet til FCR. Han startede utrolig godt og er dejlig offensiv i sin spillestil - samtidig er han utrolig stærk på bolden.”