FC Roskilde - Brønshøj
FC Roskildes hold var igen uden en del stamspillere i dagens vigtige, og yderst svære, kamp mod Brønshøj. Casper Grønn og Anders Nielsen som følge af karantæne, og Jeppe Kjær, Lasse Hansen og Andreas Bak med skader.
Brønshøj startede med maksimalt pres, og det første kvarter af kampen var FCR presset i bund – men stille og roligt fik holdet arbejdet sig ind i kampen og overtog mere af spillet – og havde bolden mest, set over hele kampen. Men det nytter jo som bekendt ikke meget, når skarpheden mangler oppe foran modstandernes mål
Kampens første mål kom allerede efter 7 minutters spil – en lang bold bliver forlænget, og lander ved bagstolpen, hvor en umarkeret Simon Bræmer kan sætte Brønshøj på vinderkurs.
FCR’s første tilbud kommer efter 14 minutters spil, hvor Tobias Perch-Nielsen slår et fint indlæg, der lander på fødderne af Jens Mårtensen, der desværre ikke var klart til at modtage bolden, og chancen løber ud i ingenting.
Samme Jens Mårtensen har, bare 5 minutter senere, en afslutning i sidenettet.
Kort tid efter har Ole Budtz også en afslutning i sidenettet – på det efterfølgende hjørnespark smutter bolden fladt imellem venner og fjender, og lander hos anfører Jesper Håkansson, der desværre afslutter over mål.
FCR var tæt på en udligning, efter 37 minutters spil, da Tobias Perch-Nielsen bryder igennem i venstre side og hans indlæg bliver rettet af på en Brønshøjspillers fod, hvorefter den banker på stolpen.
2. halvleg starter fint med et hurtigt forsøg til FCR, som Jesper Håkansson desværre sender lige forbi mål.
Spillet bølger frem og tilbage uden de helt store chancer – og først til sidst i kampen stiger dramatikken. Indskiftede Emil Nielsen får en dyb bold og slår et tidligt indlæg, hårdt og præcist, til høje Ole Budtz, der desværre header lige over mål.
En udligning her, ville have været dejligt at varme sig på. Men som det så ofte sker i disse situationer, kommer der en scoring i den anden ende af banen. Kort tid efter den indskiftede Mikkel Jensen var ”kørt over” i en mand mod mand duel med FCR-målmand Frederik Vang Larsen, lukker han kampen til 0-2.
Brønshøj viste endnu en gang, at det er et godt organiseret hold, der altid leverer en 100% sten hård arbejdsindsats – hele kampen.
Brønshøjs syngende og højråbende fans arbejdede desværre ”lidt for hårdt”, på tilskuerpladserne, og det endte med nogle uroligheder som vagter og politi dog fik dæmmet op for.
Sidste kamp i efterårsturneringen er mod Hobro på søndag – på hjemmebane, kl 15:00, hvor der i øvrigt er gratis adgang – og det ville være dejligt, at slutte en blandet halvsæson med tre point.
Så mød op og støt Hele Byens Hold!
KAMPRAPPORT
Kamp: FC Roskilde – Brønsøj 0-2 (0-1 )
Tid: Søndag, den 6. november 2011, kl. 13:00
Sted: Roskilde Idrætspark
Status: 1. division
Tilskuere: 707
Dommer: Lars Skibild Jensen
Startopstilling:
Nr. Spiller
30 Frederik Vang Larsen
3 Anders Qvist
4 Ole Budtz
8 Thomas Høegh
9 Tobias Perch-Nielsen
10 Nicolaj Mikkelsen
12 Christian Møller
15 Nikolaj Steen Hansen
18 Jesper Håkansson (anfører)
20 Morten Walldo
22 Jens Mårtensen
Kampforløb:
Min. Status Spiller
7 0-1 Simon Bræmer, Brønshøj
33 Advarsel Stefan Schmidt, Brønshøj
40 Advarsel Pierre Kanstrup, Brønshøj
91 0-2 Mikkel Jensen, Brønshøj
Ind- og udskiftninger:
Min. Ind Ud
65 Jakob Rasmussen Thomas Høegh
86 Emil Nielsen Jens Mårtensen
90 Martin Nielsen Nikolaj Steen Hansen
Ikke benyttet:
Nr. Spiller
1 Esben Madsen