PRESSEMEDDELELSE FRA FC ROSKILDE

 

FCN-talent finder vej til FC Roskilde

19 årige Mikkel Jensen flytter med øjeblikkelig virkning sine teltpæle fra FC Nordsjælland til FC Roskilde på en fem måneders lejeaftale. Mikkel Jensen, der efter en række ungdomsår i Brøndby fortsatte karrieren i FC Nordsjælland vil gerne have mere spilletid. Derfor var han glad, da muligheden for at komme til Roskilde opstod her i ellevte time.

Og klubberne var ikke sene til at handle, så allerede ved førstkommende træning i Domkirkebyen vil Mikkel Jensen være at finde i den lyseblå trøje.

Om denne sidste tilknytning af et ungt talent siger Anders Theil. Mikkel er et stort talent, som måske ikke helt har fået lov til at vise sit potentiale i seniorsammenhæng. Med hans hurtighed og blik for spillet vil han passe rigtig godt ind i vores trup. Og hvis man tror, det er en uerfaren spiller, vi får, så må man tro om igen. Over 40 ungdomslandskampe har Mikkel Jensen på sit cv, og selvom der er tale om en lejeaftale, så passer profil og alder lige præcis til det, vi var på udkig efter.

Så det er kun at ønske Mikkel velkommen til Rådmandshaven.

Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse rettes til Direktør Bo Tue Knudsen på 40 50 50 04 eller Anders Theil på 61 62 37 44.