Favoritdræberne videre i DBU Pokalen

Roskilde Idrætspark blev igen forvandlet til en slagmark, hvor de gæve "ørne" fra FC Roskilde fightede med næb og klør for at skabe en kæmpe pokaloverraskelse. Og det lykkedes med disciplin, tålmodighed og forrygende flot spil.

At sende de forsvarende danmarksmestre ud siger vel alt. Og så var det måden, det skete på. Det var ikke held - det var ikke fordi FC Midtjylland ikke rigtig gad - det var ganske simpelt fordi FC Roskilde leverede en toppræstation. Så sejren var helt fortjent.

Alle mand i den lyseblå trøje spillede fint og gav alt hvad de havde i sig - skal der fremhæves én spiller, må det bliver Valon Ljuti, der vel ikke satte en fod forkert i hele kampen og ikke tog en eneste forkert beslutning. Imponerende!

Højdepunkter:

2. min - Lissau stukket i dybden og scorer sikkert. Der var dog vinket for offside forinden.

14. min - Jan Kristiansen spiller i dybden til Lissau, der igen afslutter - men direkte på Mikkel Andersen der bokser til hjørnespark.

15. min - Efterfølgende hjørnespark lander hos kaptajn Hansen, der smækker bolden i kassen til 1-0.

16. min - Unuachu header lige fordi mål.

28. min - 25 meter ude sparker Marco Larsen på mål - fladt, ikke specielt hårdt, men helt ude ved stolpen og udligner til 1-1. Her var FC Roskilde-forsvaret nok lidt for passive og fik ikke presset FCM-spilleren.

38. min - Efter hjørnespark ender bolder i bagrummet, hvor Jan Kristiansen banker på mål - men Mikkel Andersen er på plads og kommer hurtigt ud og blokerer. Kæmpe chance!

PAUSE

48. min - Langskud af Anders "Nille" - bolden sniger sig lige forbi stolpen.

59. min - 2-1 ved Bajram. Mikkel Nøhr kaster langt indkast - "Nille" Sakser - bolden lander hos Bajram, der tager bolden fint til sig - han er ved at blive lukket inde - men skaber sig lidt plads og hugger som en klapperslange - hårdt og fladt i netmaskerne.

68. min - Morten Duncan udligner efter hjørnespark. Bolden heades på mål - Vang halvklarer og Duncan sparker riposten i mål til 2-2. Typisk Duncan-mål.

78. min - Mark Leth  bryder igennem på højre kant- slår et super indlæg - Bajram kommer lige en postgang for sent. Ellers en super mulighed.

85. min - FCM afslutter lige forbi mål.

87. min - Mark Leth modtager bolden foran mål - kan ikke komme til at afslutte og lægger den tilbage, men desværre til en FCM-spiller.

90. min - Mark Leth igen på spil - får en ripost alene foran mål - men ved ikke hvor alene han faktisk er - han afslutter alt for hurtigt og over mål.

93. min - "Nille" afsluter fladt ved forreste stolpe - Mikkel Andersen tager sig af den. Der fløjtes af umiddelbart efter.

FORLÆNGET SPILLETID

96. min - "Frede" redder alene mand mand mod Duncan - super præstation.

99, min - Jesper Bech bliver matchvinder - Mark Leth + Nille fastholder et angreb. Indlæg bliver ikke afvist og bolden lander hos en fri Bech, der sender sikkert i netmaskerne

105. min - Mark Leth rykker fra ventre og banker flot på kassen - Mikkel Andersen må ud i fuld længde for at bokse til hjørnespark

106. min - Langt indkast - FCM afslutter fra klods hold - Frede laver feberredning.

108. min - lang bold til Mark Leth, der løber med tre FCM-forsvarsspillere - afslutter rigtig fint, men Mikkel Andersen er igen på plads.

119. min - Bajram sparker frispark på sammenføjningen, men desværre springer bolden til målspark.

Dommeren kommer endelig med det befriende fløjt og Roskilde Idrætspark bryder ud i vild jubel. Det ingen rigtig troede på, sket faktisk. FC Roskilde slog FC Midtjylland i åben kamp - fair and square.

FC Roskilde er nu videre til kvartfinalerne i DBU Pokalen, hvor endnu en stor kamp kan blive aktuel. Når lodtrækningen er på plads, vil det blive meldt ud her på hjemmesiden.

Disse to billeder kunne man kalde "før og efter" . Dyb koncentration inden kampen og vild jubel efer kampen.

Kampfakta


FC Roskilde - FC Midtjylland 2-2 (1-1)

Efter forlænget spilletid 3-2

Onsdag, den 28. oktober 2015, kl. 18.15

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 2853

Dommer: Jens Grabski Maae

Linjedommere: Niels Høg & Amir Sabic

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Stefan Hansen

Anders Qvist

Nikolaj Hansen (anfører) 

Anders Nielsen

Simon Richter

Valon Ljuti

Mikkel Nøhr Christensen

Jan Kristiansen

Bajram Fetai

Andreas Lissau

 

Kampforløb:

15' 1-0   Nikolaj Hansen (FCR)
28' 1-1   Marco Larsen (FCM)
30' Advarsel   Patrick Banggaard (FCM)
32' Advarsel   Francis Dickoh (FCM)
32' Advarsel   Andreas Lissau (FCR)
36' Advarsel   Jesper Lauridsen (FCM)
57' Advarsel   Alexander Munksgaard (FCM)
57' 2-1   Bajram Fetai (FCR)
68 2-2   Morten Duncan Rasmussen (FCM)
69' Advarsel   Paul Onuachu (FCM)
82' Advarsel   Jan Kristiansen (FCR)
99' 3-2   Jesper Bech (FCR)
118 Advarsel/udvisning   Alexander Munksgaard (FCM)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
68' Mikkel Nøhr Christensen Jesper Bech
74' Andreas Lissau Mark Leth Pedersen
112' Jan Kristiansen Anders Møller Christensen

 

Ikke benyttede spillere:

Thomas Villadsen

Lars Brøgger Hansen

Martin Andersen

Mikkel Thygesen