Fatale ti minutter lukkede kampen

Det var ellers i dag, at FC Roskilde skulle sætte sæsonens slutspurt ind og begynde indsamlingen af de sidste point, der skulle til, for at holdet kunne kravle op i tabellen og slutte midt i rækken.

FC Roskilde havde ellers en fin 2-0 sejr over Vejle Boldklub, efter en disciplineret indsats, med i bagagen - og FC Helsingør havde tabt de seneste fire hjemmekampe - så det så ud til, at der godt kunne ligge nogle point og vente.

De første 45 minutter var ikke sindsoprivende spændende, men FC Roskilde havde bragt sig foran 0-1 og det så ud til at gå efter planen.

Hjemmeholdet kom dog bedst ud efter pause-théen og ti fatale minutter lukkede kampen, så FC Roskilde skuffende måtte tage tomhændede hjem.

FC Roskilde havde en del skader og bruttotruppen var til dagens kamp kun på 15 spillere - men stadig havde man nok håbet på lidt mere.

I dag viste kampen desværre, at FC Helsingør ville sejren mere end os - de tilspillede sig flere chancer og var farligere - og nu stak de så lidt af fra os og er syv point foran os. Vi kan takke Næstved for, at vi kunne bevare 9. pladsen, da de slog Skive 2-4 på udebane.

Næste weekend sidder FC Roskilde over, da modstanderen, i følge kampprogrammet, er FC Vestsjælland. Så næste mulighed for at rejse sig er første onsdag, den 11. maj, når HB Køge gæster Roskilde Idrætspark.

Højdepunkter:

7 min. - FC Helsingør frispark lige over mål

12 min. - Thyge sender et langskud lige forbi mål

19 min. - FC Helsingørs Daniel "Elly" Pedersen sparker direkte frispark lige forbi trekanten - fra samme position som første frispark

24 min. - Boateng afslutter på Ellys forarbejde - flot redning helt nede ved stolpen af Schram

39 min. - Efter en dødbold er der lidt klumpspil foran mål, hvorefter bolden lander i en frit område - her opfatter Martin Andersen situationen hurtigst og når frem til bolden og udplacerer Daniel Jespersen i FCH-målet

44 min. - Langt indkast fra Mikkel Nøhr - bolden lander hos Jesper Bech, der tager den med sig med brystkassen og afslutter lige over mål

PAUSE

49 min. - Passivt FCR forsvarsspil i højre side - Jonas Hansen og Elly i fine kombinationer. Jonas banker bolden i kassen via overliggeren

50 min. - Passivt FCR forsvar midt på banen - Miastrati får frit løb - spiller bande med Aaquist - og afslutter fladt helt ude ved stolpen uden for Scrams rækkevidde

59 min. - Aaquist trækker ind i banen og afslutter udefra - bolden ændrer retning, da den snitter Martin Koch og går i mål via stolpen

80 min. - Robert Larsen tackler målmanden, der er for længe om at sparke ud - bolden ender i sidenettet. Ærgerligt - havde været dejligt med et nem scoring, til at indlede jagten på det ene point

83 min. - Bech samler en afvisning op efter et hjørnespark - han first timer bolden smukt helt ude ved stolpen. Aaquist flyver ud og header til hjørnespark

84 min. - Robert Larsen afslutter fra kanten af det lille felt - men lige over mål

93 min. - Mistrati banker på overliggeren

FC Helsingør - FC Roskilde 3-1 (0-1)

Søndag, den 1. maj 2016, kl. 13.45

Helsingør Stadion

Tilskuere: 665

Dommer: Casper Thorsøe Jr.

Linjedommere: Jan Johansen & Amir Sabic

4. dommer: Yasin Seker

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Anders Qvist

Simon Richter

Nikolaj Hansen (anfører)

Jan Kristiansen

Jesper Bech

Mikkel Thygesen

Martin Andersen

Mikkel Nøhr Christensen

Morten Nielsen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

39' 0-1 Martin Andersen (FCR)
49' 1-1 Jonas G. Hansen (FCH)
51' 2-1 Vito Hammershøy Mistrati (FCH)
53' Advarsel Nikolaj Hansen (FCR)
59' 3-1 Martin Koch (FCH)
61' Advarsel Martin Koch (FCH)
69' Advarsel Dia Raofat (FCH)
74 Advarsel Jesper Bech (FCR)
78 Advarsel Jonas G. Hansen (FCH)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
60' Mikkel Nøhr Christensen Robert Larsen
71' Jan Kristiansen Mark Leth Pedersen

 

Ikke benyttede spillere:

Kasper Tvede

Anders Møller Christensen