Fanklubben til konference

FC Roskilde Fan Club deltog den 12. april 2014 i en konference om fremtidens fodboldklub og samspillet mellem klubber og fans. Konferencen var arrangeret af Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og Brøndby Supporters Trust.
 
På konferencen var der oplæg fra blandt andet engelske fans, Carlsberg, Brøndby IF og fra Divisionsforeningen ligesom der i to omgange blev gennemført workshops om emnet.
 
Fanklubbens deltagere hentede inspiration med hjem til domkirkebyen, men fik også selv mulighed for at fortælle andre om de nye og spændende tiltag, der tages i Roskilde netop nu.

 

- Ove Dyrkilde, FC Roskilde Fan Club

Link til FC Roskilde Fan Club

Referat Fremtidens Fodboldklub, Michael Laudrup Lounge, Brøndby 12. april 2014


Der var ca. 80 fremmødte, heraf halvdelen fra Brøndby Supportes Trust og halvdelen fra Danske Fodbold Fanklubber (2 fra FC Roskilde Fan Club.)

Ben Shave (UK) fra Supporters Direct:

Supporters Direct blev oprettet i år 2000 i England og blev Europæisk i 2007.
Supporters Direct har 180 fangrupper under sig og støttes af UEFA. Der er tale om non-profit organisationer, som er inkluderende og arbejder ud fra et etisk kodeks mod vold, racisme etc.

Supporters Direct har særlig fokus på:
Fordboldens sociale værdier
Gennemsigtighed
Demokratisk repræsentation af fans
Ejerskab.
I lande som fx Tyskland og Sverige findes regler om 50+1%, altså at den demokratiske klub har majoriteten af den professionelle klub.

Hugo (efternavnet smuttede), Sporting Lissabon:

Hos os ejer moderklubben 90% af selskabet. Jeg betaler 13 Euro om måneden for mit medlemskab og blev meldt ind ved fødslen. Vi har 107.000 medlemmer som har stemmeret på generalforsamlingen. Mine 30 år giver 6 stemmer.

Alligevel blev klubben "købt" og indgik pludselig i en selskabskonstruktion (corporative group) som ingen kunne overskue.
Vi må spørge os selv: "Vil vi sælge os selv til djævelen for at vinde?" Jeg vil ikke være "kunde" i min egen klub.

De nye ejere syntes der var prestige i høje entrepriser selvom tilskuertallet styrtdykkede. Vi vil hellere være mange der betaler mindre, og skal tage magten over vores klub tilbage.

Kevin Rye, AFC Wimbledon:
Vores gamle klub blev styret af spekulanter og gik reelt konkurs. Man forsøgte at sælge klubben til Milton Keynes (en nybygget designerby uden historie og fodboldhold). Vi fans opdagede, at vi havde været uden klub i 14 dage. Den var lukket. Vi kunne vælge mellem at sælge eller rykke helt ned på 9. niveau. 
Vi valgte at beholde klubben. Nu ejer vi den selv. Vi er rykket op 5 gange på 9 år, og er inde i ligasystemet igen. Klubben ledes i dag af supportere, der startede som aktivister, og det er det bedste, der kan ske for en fodboldklub.

Peter Giacomello, Carlsberg:

Strategieske elementer for Carlsberg:
Ejerskab til begivenheder
Afsmitning
Hospitality
Sælge varer - intet andet end at sælge!

Der evalueres på følgende parametre:
Brand værdier
Interesser i målgruppen
Investerings effektivitet
Market impact

For Carlsberg gælder det om at påvirke unge mænds valg - mænd over 40 har valgt, så¨vi er uinteressante

Satser på Premier League fordi det er stort i østen, hvor markedsvæksten er. Der bliver færre store betydende events og mange af de små.

Herefter fulgte to workshops. En med Mikkel Thygesen som fortalte om BIFs krises indflydelse på samspillet ledelse, spillere fans, og gav også nogle meget personlige oplevelser videre.

Den anden workshop var omkring kommercialitet og identitet, med udgangspunkt i spørgsmålet: Skal man sælge navnet på Brøndby stadion. Interessant emne, som desværre blev lidt for BIF internt.

Vi sluttede med Claus Thomsen, direktør i divisionsforeningen. Han kom med mange tal, og jeg har mailet efter hans plancher, men kort nogle af hans keywords:

Superligaen er den 4. mest eksponerede liga i Europa målt pr. indbygger.

TV aftaler giver i dag 350 mill kr. årligt til dansk fodbold.

Klubberne er små virksomheder (FCK og BIF nærmer sig måske at være mellemstore). Derfor kan klubberne ikke bare alt det publikum forventer. Klubberne bøder på det ved at samarbejde mere. Har fx. indkøbt et fælles FRM system (Fan Relatet Management).

Claus gennemgik fordelingen i klubbernes indtægter. Største udfordring er omsætning på kampdagen, altså flere på lægterne!

Til sidst lidt om udlændinge i dansk fodbold. I 2008/9 var der 35% udenlandske spillere. I dag under 15%, men tallet vil stige igen, når vi er igennem krisen. Vi har simpelthen ikke talent nok i DK.

Desuden betyder UEFAs Home grown regel at at megaklubberne i udlandet henter talenter i bl.a. DK i bundter for at have nok.

Samlet konklussion:
Prof fodbold i DK er en ny branche med 17 år på bagen.
Der er investeret i store vækstrater i forhold til andre brancher.
Derfor har krisen også slået ekstra hårdt.
Klubberne har stabiliseret økonomien.
Derfor er det i fremtiden muligt at drive en rentabel fodboldforretning i DK.

Herefter var der BIF burgere og øl i "hytten", mens Jeres udsendte kørte mod Roskilde og gjorde klar til Avartakampen