Dramatisk nederlag til Fredericia
 
For anden gang i denne uge stod der FC Fredericia på modstanderens holdkort. Onsdagens pokalopgør gik vi sejrsrigt fra - det skulle vi selvfølgelig prøve at følge op på i dag. Vi vidste dog også, at Fredericia ville være ekstremt sultne efter revanche.
 
Det var egentlig en kamp uden de store chancer, tilgengæld blev der ikke sparet på noget i duellerne. Kampens første mulighed stod vi dog for, da Nicklas Mouritsen, efter tålmodigt spil, lagde bolden flot videre til Mikkel Nøhr, der desværre drejer afslutning tæt forbi målstolpen.
 
Efter en tæt første halvleg var Fredericia skarpest når chancerne bød sig - og det var egentlig også deres første reelle mulighed de scorede på. Mathias Hebo var hurtigt over en returbold fra overliggeren, og så stod det 1-0 til hjemmeholdet. Det var også Mathias Hebo der stod for halvlegens sidste mulighed, da han prøvede sig fra distancen.
 
Kort inde i anden halvleg blev kampen ramt af en mindre god hændelse, da Mikkel Nøhr blev underløbet i en hovedstødsduel med Christian Ege og faldt uheldigt ned på armen. Kampen var afbrudt i flere minutter herefter, mens Nøhr modtog behandling på banen. Fem minutter senere blev han båret fra banen og kørt afsted mod Kolding Sygehus. 
 
Herefter bølgede kampen frem og tilbage - mens vi foretog vores tre indskiftninger. En duelrig kamp fortsatte, med mange små frispark og frustrationer. Vi pressede mere og mere på - hvilket Fredericia udnyttede med knap ti minutter igen. Mamadou Soro lukkede og slukkede kampen med hans scoring til slutresultatet 2-0.
 
KAMPFAKTA
 
FC Fredericia - FC Roskilde 2-0 (1-0)
Søndag, den 30. oktober 2016
Monjasa Park
Tilskuere: 611
Dommer: Aydin Uslu
Linjedommere: Jakob Mastrup & Casper Kristensen.
 
Kampfakta:
 
32' Advarsel Dennis Høegh (FCF)
39' 1-0 Mathias Hebo (FCF)
58' Ud/indskiftning: Ud Mikkel Nøhr ind Emil Nielsen.
62' Advarsel Mark Leth (FCR)
65' Ud/indskiftning: Ud Mark Leth ind Morten Nielsen.
80' Advarsel Andreas Oggesen (FCF)
81' Ud/indskiftning: Ud Jesper Bech ind Simon Richter.
83' 2-0 Mamadou Soro (FCF)
 
Start-11'er:
Frederik Schram, Anders "Nille" Nielsen, Anders Qvist, Stefan Hansen (anfører), Nicklas Mouritsen, Nicklas Halse, Mikkel Thygesen, Jesper Bech, Mikkel Nøhr, Mark Leth, Kristian Lindberg. 
 
Bænk:
Kasper Tvede, Daniel Jørgensen, Simon Richter, Kristian Geertsen, Jesper Blicher, Emil Nielsen, Morten Nielsen.
 
Ikke benyttede spillere:
Kasper Tvede, Daniel Jørgensen, Kristian Geertsen, Jesper Blicher.

Stemningsbilleder fra dagens kamp i Fredericia.