Divisionsholdet på teambuilding

26. juni 2016

Som opstart til den kommende sæson, hvor første træning var tirsdag, tog divisionsholdet på teambuilding på Kragerup Gods fra onsdag til torsdag.

Det blev en oplevelse, der rystede folk sammen og den stod på teambuilding efter alle kunstens regler.

Det var ikke alle, der fik lavet en holdbar tømmerflåde - som billederne tydeligt viser - men det var en lærerig øvelse.
 
"Jacobstigen" som skulle bestiges i hold, tre ad gangen, er en rigtig svær øvelse, som kræver meget samarbejde og tillid, var også rigtig god og udbytterig.
 
Om aftenen præsenterede trænerne målsætning og nye tiltag til sæsonen. Dagen sluttede med socialt samvær, hvor der blev hygget ved bålet med kage, inden alle krøb til køjs i shelters.

Det blev en rigtig god opstartstur til en forhåbentlig rigtig spændende sæson.