Delte i porten med Vejle

Det blev en nulløsning, da FC Roskilde til aften gæstede Vejle Stadion. En flot redning af Frederik Schram sikrede det ene point, da Simon Nagel havde den store mulighed fra 11 meter-pletten.

Fire point efter de første to kampe er absolut en godkendt start, når man lægger ud med klubber som Hobro IK og Vejle Boldklub. Næste opgave, der venter "De lyseblå", da i øvrigt spillede i den nye kampdragt her til aften, der - ud over den nye kamptrøje, som blev taget i brug i kampen mod Hobro - består af lyseblå bukser og strømper, er endnu en svær udebanekamp i det jyske, når turen går til Skive.

Vores udsendte mand, Patrick Werther, har sendt følgende kampfakta og højdepunkter fra Vejle Stadion:

 

Vejle Boldklub - FC Roskilde 0-0 (0-0)

Torsdag, den 28. juli 2016
Kampstart: 18:00
Vejle Stadion
Tilskuere: 1697
Dommer: Sandi Putros.
Linjedommere: Ejub Avdic & Jakob Bo Schmidt.
4. Dommer: Chris Johansen.
 
Kampfakta:
36' Advarsel Valon Ljuti (FCR)
57' Ud/indskiftning: Ud Valon Ljuti - ind Jesper Bech
73' Ud/indskiftning: Ud Mikkel Nøhr - ind Mark Leth
76' Advarsel Bajram Fetai (FCR)
77' Vejle brænder straffespark
79' Ud/indskiftning: Ud Jesper Blicher - ind Morten Nielsen

Højdepunkter:

7 min. - Martin Andersen bryder igennem på højresiden, hvorefter han smækker et indlæg ind i det lille felt - her stod Mikkel Nøhr klar, desværre sad hovedstødet lige på målmanden. 
 
7 min. - Vejle hurtigt nede i modsatte ende med en afslutning langt ude fra - Schram må vifte den over mål for en sikkerheds skyld.
 
9 min. - Stor dobbeltchance til Vejle, der til sidst bliver reddet på stregen af en vågen Schram i målet. 
 
38 min. - Mikkel Thygesen ender helt fri på kanten af det lille felt - desværre går hans hovedstød lige forbi den ene stolpe. 
 
42 min. - Endnu en gang kommer Martin op langs kanten og sender et indlæg ind foran. Denne gang lige for fødderne af Bajram Fetai, der ikke kunne få kontrol over bolden. 
 
43 min. - Utrolig farlig Roskilde-periode, der burde have mål som udbytte. Jesper Blicher tæsker bolden afsted, men Vejlespillerne kaster sig ind foran og blokerer. 
 
45 min. - Valon slutter første halvleg flot af, med en langskud langs jorden. Fin redning af Vejles målmand. 
 
PAUSE
 
62 min. - Bajram spiller Mikkel Nøhr fri på kanten af feltet - lidt heldigt får han den med og en afslutning på overliggeren holder os fra scoring. 
 
76 min. - Hjørnespark til Vejle ender med straffespark, efter Daniel Jørgensen uheldigt fik hånden på bolden. 
 
77 min. - Frederik Schram strækker hele sin lange krop ned til stolpen og redder straffesparket. 
 
81 min. - Simon Richter i et af hans mange fremløb. En afslutning fra distancen ender med at sende Vejle-keeperen ud i fuld længde for at redde.
 
Start-11'er:
Frederik Schram, Simon Richter, Anders Qvist, Daniel Jørgensen, Anders "Nille" Nielsen, Mikkel Thygesen (anfører), Valon Ljuti, Mikkel Nøhr, Martin Andersen, Jesper Blicher, Bajram Fetai. 
 
Bænk:
Kasper Tvede, Nicklas Halse, Andreas Hermansen (U/19), Jesper Bech, Oscar Buch, Mark Leth, Morten Nielsen.
 
Ikke benyttede spillere: 
Kasper Tvede, Nicklas Halse, Andreas Hermansen (U/19), Oscar Buch.