Dagens tilskuertal

Vores fiktive billetsalg er slut! Desværre blev det ikke til ny stadionrekord i denne omgang - men en ny fiktiv sæsonrekord er sat med 2.055 “tilskuere” på sofa-lægterne.

Vi vil gerne takke hver og en der har støttet FC Roskilde ved at købe fiktive billetter, for at hjælpe klubben i en svær tid! Alle køb er utrolig værdsat.

Vi håber og tror på, at vi ser mange af jer igen, når Roskilde Idrætspark atter må åbne for tilskuere.


Vi glæder os samtidig over, at vi forhåbentlig meget snart er tilbage på banen. Det melder vi noget ud om, så snart vi ved mere!