CP ApS forlænger sit hovedsponsorat 

Det er med stolthed, at vi kan meddele, at FC Roskilde og CP har forlænget samarbejdet frem til udgangen af 2020.

Dermed fortsætter den rejse, som FC Roskilde og CP sammen har været på – frem mod Superligaen og det nye stadion, der er målet i 2020.

”Vi har hen over sommeren drøftet en forlængelse af hovedsponsoratet med CP og er både glade for og stolte af, at det lykkedes at opnå enighed om en forlængelse.”

”CP har været med på hele rejsen fra nedrykningen til 2. division og frem til i dag, hvor vi nu er klar til at begynde næste skridt på rejsen mod Superligaen. CP har gennem årene været en fantastisk samarbejdspartner, der i både medgang og modgang har bakket FC Roskilde op såvel om det fodboldmæssige som omkring de sociale aktiviteter og arrangementer,” udtaler bestyrelsesformand Bo Tue Knudsen, FC Roskilde.

Hos CP er man ligeledes glad for forlængelsen og ser frem til den kommende periode.

”For os i CP har det været med hjerte og sjæl, vi har engageret os i samarbejdet med FC Roskilde – altid dejligt at følge fodboldholdet, men lige så meget det engagement og ansvar,

FCR udviser med sociale tiltag i Roskilde. Noget, der passer perfekt ind i CP’s værdier,” udtaler administrerende direktør Julie Bruun fra CP.

Bestyrelsesformand i FC Roskilde, Bo Tue Knudsen, giver hånd til administrerende direktør i CP ApS, Julie Bruun, efter hovedsponsoraftalen er blevet forlænget.