Christian Iversen ny cheftræner i FC Roskilde

26. juni 2019

Pressemeddelelse

Af: Alfred Winther Groth

Den tidligere Hvidovre- og B.1908-træner bliver per dags dato den nye cheftræner i FC Roskilde.

"Personligt har jeg kendt Iversen i mange år. Vi har begge to været på Amager, hvor han var træner i B.1908 og jeg var i Fremad Amager. Jeg kender mange spillere, der har været under ham – og kun talt godt om ham. Han er virkelig en, der kan skabe noget sammenhold og glæde", siger Carsten Salomonsson og fortsætter:

"Hans fodboldfilosofi er meget lig min. Han kan godt lide et aggressivt pres. Selvfølgelig spiller man efter det materiale, som man har, men alle har nogle grundlæggende filosofier. Vi vil gerne spille noget sjov og seværdig fodbold, da vi er i en underholdningsbranche – og det skal være sjovt at gå på stadion."

Christian Iversen får den tidligere FC Roskilde talentchef og U17-cheftræner Mark B. Jensen som assistent.