Christian "Crille" Hansen skal sikre RB 1906 oprykning

Serie 1-holdet i RB 1906 får i den kommende sæson glæde af Christian ”Crille” Hansens store energi og engagement på de sjællandske fodboldbaner.

RB 1906 og FC Roskilde har sat sig det fælles mål, at RB1906’s serie 1 hold skal være i Sjællandsserien indenfor 2 år. De to klubber har derfor lagt en ny strategi, hvor der er et mere klart og tydeligere samarbejde holdene imellem, der skal være med til at sikre denne vision.

"Crille" får hjælp af en anden af de store koryfæer, Jannick Larsen, som også har sagt ja til at være en del af projektet. Jannick Larsens rutine med over 250 divisionskampe, vil helt klart give Serie 1-holdet et ordentligt løft, hvor det er seriøsiteten, indstillingen og engagementet, der er i højsæde og være med til at løfte både træningen og når holdet er i kamp. Hertil kommer, at vi har forventning om yderligere tilgang, udover ”Crille”, siger bestyrelsesmedlem i RB 1906 Flemming Redøn.

Det lidt mere langsigtede mål er naturligvis, at FC Roskildes divisionshold både skal kunne udvikle og hente spillere på RB 1906´s hold i Danmarksserien, hvilket især vil være interessant for de spillere, der skifter fra FC Roskildes eliteungdomshold til fortsat deltagelse på seniorplan på højt niveau.

Jesper Falck er også træner i RB1906 den kommende sæson, og han har i sit første år i klubben fået stor ros for sine træningspas. Det bliver det spændende at se, hvor meget han yderligere kan tilføre holdet på træningsbanen, når der fra på lørdag kaldes til samling i Rådmandshaven kl. 11.00.

Der skal, inden turneringsstart midt i august, udtages en 16-mands trup, som kombineret med overskydende spillere fra FC Roskildes divisionstrup skal indlede jagten på, at være et af topholdene i den kommende sæsons serie 1.

Derudover begynder RB 1906´s U19 og øvrige seniorer også træningen på lørdag kl. 11.00, og her er målet at få samlet en masse unge mennesker, som fortsat vil spille fodbold. I den kommende sæson vil træningen for disse to afdelingen foregå samlet, således at der i højere grad kan ske kvalificeret træning med mange spillere hver gang.

U19 holdet vil i den nye sæson blive trænet af Flemming ”Mingo” Henriksen, og øvrige seniorer trænes af Max Fuglsang og Mathias Lilholt.

Hvis man er interesseret i at deltage på et af RB 1906´s kommende hold i U19 eller på seniorplan, så mød op på lørdag kl. 11.00 i Roskilde Idrætspark eller kontakt Henrik Hansen på tlf. 26 81 80 93.   

Spørgsmål i forbindelse med denne pressemeddelelse kan rettes til Flemming Redøn på tlf.: 26 70 59 51.

 

Besøg RB 1906's hjemmeside