Chokstart afgjorde kampen

Dagens kamp blev for FC Roskildes vedkommende spoleret meget tidligt i kampen. Det blev faktisk en rigtig modbydelig chokstart og efter blot 13 sekunder lå bolden i Roskildemålet for første gang.

Indsatsen var ikke på niveau med forårets første to kampe, og det var som om der manglede gnist og tro på tingene. Men det er naturligvis også svært, når man er bagud med 0-2 efter 3½ minut.

FC Roskilde forsøgte at spille bolden frem, men banen var ret knoldet, så begge hold måtte ofte forsøge sig med en del flere lange bolde end de egentlig brød sig om. Så det blev ikke nogen særligt køn kamp at se på. Men den slags kampe er umulige at undgå på denne tid af året i Darnmark. I bagklogskabens ulideligt klare lys skulle kampen måske have været spillet på kunstgræsbanen - men det kan vi jo ikke bruge til noget.

Alt i alt var kampen en lidt tam oplevelse og der manglede fight og friske forsøg på mål. For FC Roskildes vedkommende er det en kamp, man bare hurtigt skal glemme og så komme videre fra.

"De lyseblå" får mulighed for revanche allerede på mandag, 2. påskedag, når Bet25 Ligaens ubestridte tophold, "De kongeblå" fra Lyngby Boldklub, gæster Roskilde Idrætspark.

Højdepunkter:

13 sekunder. - FC Roskilde gav selv bolden op og havde den derfor i egne rækker. En for kort tilbagelægning til målmand Frederik Vang gjorde, at den altid farlige Martin Koch kunne "komme imellem" og prikke bolden forbi Frederik for derefter at trille den i et tomt mål.

4 min. - Blød høj afslutning - Frede tager bolden ind i målet til 0-2.

19 min. - Indlæg fra højre - Morten Nielsen drejer den flot ind, men målmanden får slået bolden til hjørnepark.

PAUSE

48 min. - Mikkel Nøhr slipper alene igennem efter lidt tilfældigt spil. Han prøver at placere den, men målmand Mikkel Bruhn får klaret den med en flot parade. Havde vi udnyttet sådan en stor chance, ville vi have været tilbage i kampen. Vi havde mere og mere af spillet på dette tidspunkt.

73 min. - Mads Aaquist dribler på tværs fra venstre og afslutter mod fjerneste stolpe, men bolden sniger sig lige målet.

77 min. - Jan Kristiansen sendte bolden lige over mål efter en dødbold - stort tilbud, der også på en god dag ville blive omsat til et mål. Men i dag manglede skarpheden desværre bare for alle FC Roskildespillerne.

Kampfakta


FC Roskilde - FC Helsingør 0-2 (0-2)

Søndag, den 24. marts 2016, kl. 13.45

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1004

Dommer: Jesper Nielsen

Linjedommere: Søren Lehmann & Daniel R. Krogstrup Nørgaard

4. dommer: Yasin Seker

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Simon Richter

Nikolaj Hansen (anfører)

Stefan Hansen

Anders Nielsen

Mikkel Thygesen

Valon Ljuti

Martin Andersen

Mikkel Nøhr Christensen

Morten Nielsen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

1' 0-1   Martin Koch (FCH)
4' 0-2   Mads Aaquist (FCH)
71' Advarsel   Anders Nielsen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
64' Martin Andersen Jesper Bech
64' Morten Nielsen Jan Kristiansen
79' Mikkel Thygesen Robert Larsen

 

Ikke benyttede spillere:

Kasper Tvede

Anders Qvist

Oscar Buch