BLIV SPONSOR I FC ROSKILDE


Derfor skal I vælge et partnerskab med FC Roskilde

I FC Roskilde tror vi på, at der er det fornødne sportslige og økonomiske fundament for, at byen kan have en fodboldklub i landets bedste række. Det kan vi kun opnå i samarbejde med gode sponsorer og samarbejdspartnere, der tror på vores projekt. Det er vores mål at samle hele Roskildes erhvervsliv bag klubben, og vi er godt på vej.

FC Roskilde har et veletableret og stærkt erhvervsnetværk af sponsorer og partnere, hvor den uformelle tone og gode B2B-relationer er i højsædet. Vi er et naturligt samlingspunkt for mange erhvervsledere fra små og mellemstore virksomheder i hele Roskilde og omegn.

Ønsker I at udvide jeres forretninger i Roskilde, er erhvervsnetværket et godt sted at begynde. Vi har stort fokus på at facilitere kontakter mellem vore sponsorer og partnere i forbindelse med vores arrangementer. Samtidigt kan vi tilbyde både lokal, regional og landsdækkende eksponering, når vores fodboldkampe bliver tv-transmitteret.

 

Sponsor i FC Roskilde

En sponsor- og partnerskabsaftale med FC Roskilde kan være en god forretning. Det kan være et stærkt bidrag til markedsføring af jeres virksomhed og produkter, men også som direkte afkast på jeres investering.

I FC Roskilde arbejder vi hårdt for, at vores samarbejdspartnere fungerer godt sammen. Det handler om at skabe tillid. Vi skal være hinandens bedste ambassadører i markedet.  Derfor har vores netværksaktiviteter stort fokus på at skabe relationer og tillid.

Ved at være sponsor i FC Roskilde har I mulighed for at skabe stor lokal synlighed. Vi har i gennemsnit cirka 1500 tilskuere til vores hjemmekampe i Roskilde Idrætspark. Vi arbejder målrettet på at skabe de bedste rammer på stadion og gøre det attraktivt at se fodbold i FC Roskilde. Derfor har vi et tæt samarbejde med Roskilde kommune. Samtidigt er vi stolte af, at FC Roskilde Fan Club er landets største i 1. division. Mere end 1400 brugere følger fanklubben på Facebook.

Ved at blive sponsor i FC Roskilde kan I også blive en del af Midtsjællands stærkeste sportsbrand.

 

Sådan bliver du sponsor i FC Roskilde

Der er mange muligheder for at blive partner i FC Roskilde. Vi er altid åbne for et samarbejde, der passer til jeres behov. Vi kan skræddersy en sponsoraftale med præcist det indhold, som I ønsker. FC Roskilde vil hjælpe jeres virksomhed med at få det bedste udbytte for jeres forretning, så vi i fælleskab sikrer størst mulig effekt af jeres investering i et sponsorat hos os.

Det er vigtigt for os, at alle vore samarbejdspartnere får størst mulig værdi for pengene. Et kontinuerligt udbytte for vores partnere er med til at gøre vores netværk til det stærkeste B2B-netværk i Roskilde og omegn. FC Roskilde hjælper gerne med til, at I kan knytte de forretningsmæssige bånd i netværket, der er interessante for jeres virksomhed.

 

Roskildes stærkeste erhvervsnetværk

»Uden sammenligning Roskildes bedste erhvervsnetværk med direkte adgang til beslutningstagere og virksomhedsejere. Foruden kunder har vi også fundet nye leverandører og samarbejdspartnere i netværket«
Jan B. Jensen, chefrådgiver og indehaver af JJ Kommunikation.

»Et godt netværk spiller en afgørende rolle for min forretning. Jeg har mangedoblet min investering i FC Roskilde« Niels Hansen, malermester og indehaver af Malerfirmaet Niels Hansen.

»Vi foretrækker det kendte. Hvis jeg skal bruge en vare, søger jeg blandt dem, jeg kender i netværket først. De fleste medlemmer er beslutningstagere. Det gør turen fra snak til handling kort« Gitte Kristensen, afdelingsleder i JKS Vikar- og Rekruttering.

Vi er ikke de største, men vi er nogle af de bedste, når det handler om at skabe et godt erhvervsnetværk. Langt over 120 virksomheder er sponsorer og partnere i FC Roskilde. De deler vores mission om de sportslige og økonomiske mål, vi har sat for byens idrætsflagskib.

Netværksgruppen i FC Roskilde er den bedste døråbner til erhvervslivet i Roskilde og omegn. Årligt bliver der omsat for et større millionbeløb gennem nye forretningsmuligheder mellem medlemmerne. Alle vores partnere får derfor en enestående mulighed for at udvide deres forretning igennem vores stærke erhvervsnetværk.  

Vi har minimum ti netværksmøder om året ud over arrangementer i vores sponsorlounge i forbindelse med hjemmekampe. Samtidigt arbejder vi kontinuerligt med at udvikle nye ideer, der kan understøtte vores erhvervsnetværk. Vi har blandt andet en uformel madklub og en fredagsbar, hvor medlemmerne kan mødes en gang om måneden.

 

Få mere at vide

Har du lyst til at høre mere om sponsormulighederne i FC Roskilde, og ønsker du at vide mere om vores erhvervsnetværk, er I velkommen til at kontakte vores sponsoransvarlige Mads Christian Suhr på mcs@fc-roskilde.dk

Vi kommer også gerne og fortæller jer om vores arbejde og den synlighed jeres virksomhed kan opnå gennem et sponsorat i FC Roskilde.