Bertolt valgte FC Roskilde

Pressemeddelelse

FC Roskilde har skrevet kontrakt med Morten Bertolt for resten af sæsonen. Morten har mange superligakampe på sit CV. Han har, ud over seks ungdomslandskampe, spillet i klubber som FCK, Ham-Kam (Norge), Viborg FF, SønderjyskE, Lyngby, Sandnes (Norge), FC Vestsjælland og senest Vensyssel FF.
 
Cheftræner Anders Theil udtaler "Morten Bertolt var den sidste brik vi manglede i kampen om overlevelse. Han er en spiller, som har prøvet en masse og flere gange hjulpet hold til succes. Han er en hårdtarbejdende spiller, som man også kan slå sig lidt på, samtidig er han taktisk stærk og kender hans rolle på et hold med det samme.
 
I de seneste træninger, samt kampe, har man allerede kunne se hans betydning for holdet.

Samtidig er han meget professionel og vil gøre alt for at vinde.

Så vi må sige, at vi er kommet godt igennem pausen, og vi er blevet forstærket markant med de fire nye spillere - Bertolt, Bech, Nille og Greko. Det giver en tro på, at det kan lykkes at kravle over stregen.

Vi har kniven på struben, men der er tro på det".

Alle i FC Roskilde byder Bertolt velkommen!