ATZ spiller med og bliver netværkspartner

Vores vækst bygget af lokal opbakning fortsætter, med seneste tilføjelse til vores erhvervsnetværk fra Hedehusene. ATZ A/S er ny netværkspartner i FC Roskilde, og vi ser frem til et godt og langt samarbejde.
 
Adm. Direktør hos ATZ, Anders Berg, er glad for at være med: 
“Jeg glæder mig til at støtte op omkring FC Roskilde, samt hele projektet - og ser frem til at blive en del af FC Roskildes Erhvervsnetværk. Jeg håber og tror på, at det bliver et givende samarbejde for begge parter.”
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde: 
“Endnu en glædelig nyhed omkring vores netværk, der snart dækker det meste. Vi har et ønske om, at alle i netværket skal have noget ud af det - og det arbejder vi for hver dag. Vi er glade for, af ATZ er med på rejsen nu.”
Om ATZ
 
ATZ A/S er en entreprenørvirksomhed, med autorisation som kloakmester. Med vores mange års erfaringer, har vi specialiseret os inden for renovering. Du kan derfor være sikker på projekterne bliver løst rigtigt første gang. Vores typiske arbejds-områder er kloakrenovering, fugtsikring, skybrudsikring, belægning, og mindre betonopgaver. Generel gårdrenovering med vores særlige fokus under terræn. Firmaets ansatte er velkvalificerede, engagerede medarbejdere. De sætter en ære i, at levere et stykke arbejde på fagligt højt niveau. Virksomheden er vokset stødt, og vi forventer forsat at ekspandere de kommende år.
 
Vores primære samarbejdspartnere er typisk:
  • Boligforeninger / Boligselskaber
  • Rådgivende ingeniørfirmaer.
  • Bolig & Ejendomsadministratorer.
  • Offentlig bygherrer.
Vi arbejder både i hoved-, under- og fagentrepriser.