AMC ny assistenttræner

Det er med glæde vi kan præsentere en tidligere spiller i træner staben. Der er tale om AMC (Anders Møller Christensen).

En synligt glad manager, Anders Theil, udtaler: "Jeg er utrolig glad for, at Anders træder ind som assistent og støtter op om Rasmus Monnerup og vores team omkring holdet som efterhånden er vokset. Anders skal jo i gang med en ny vej efter han stoppede som spiller. Vi kender ham særdeles godt og ved hvad han står for. Han er meget vellidt i truppen og han kender alle omkring teamet godt. Så selv om det er starten på en ny karriere er vi ikke i tvivl om at Anders har masser af byde ind med. Han var også nede og besøge os på træningslejren, hvor han var med til at gennemføre et par træningspas og en kamp. Så nu er staben på plads til at jagte vores mål om top 5-placering. Vi har lavet en aftale med Anders for foråret".

First team coach, Rasmus Monnerup, der skal arbejde tæt sammen med AMC er også tilfreds med aftalen: ”Jeg er utrolig glad for at det lykkes for os at få AMC ind som min assistent. Jeg har haft et stort ønske om at få en tidligere spiller med erfaring fra allerhøjeste niveau som assistent, og det må man sige er tilfældet med AMC.

Alle I FC Roskilde byder AMC velkommen tilbage til FC Roskilde.

AMC i aktion under træningen på træningslejren i Spanien.