Alarmeksperten trækker fortsat i lyseblå

Med placering på Industrivej i Roskilde, kan vi roligt skrive, at endnu en lokal vil være med på rejsen! Alarm & Låse Eksperten trækker fortsat den lyseblå trøje over hovedet, efter de nu har forlænget deres sponsorat i FC Roskilde.

 

 
Henrik Heldarskard, der er ejer af Alarmeksperten, glæder sig over udviklingen i klubben: 
”Jeg er glad for, at FCR er landet hos lokale folk. De oplevelser samt relationer vi har skabt igennem klubben, glæder jeg mig meget til at kunne videreudvikle og fortsat være en del af miljøet! Hos os er det vigtigt at være lokale, vi lever af at levere varen med personlighed og i øjenhøjde med vores kunder. Derfor er et godt netværk og relationer til andre en vigtig værdi for os.”
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde sætter ord på endnu en lokal sponsor: 
”Det kan hurtigt lyde overfladisk, men vi kan ikke udtrykke det nok- uden sponsorere, vil der ikke være en fodboldklub af vores størrelse. Tak til alle som har valgt at bidrage til fodbolden i Rådmandshaven. At vi endnu en gang kan annoncere Alarmeksperten som sponsor i FCR, er noget vi er utrolig taknemmelige for. Henrik har været med på rejsen en del år efterhånden – tak for dit bidrag til klubben, netværket og byen. Jeg glæder mig til at vi igen må mødes til aktiviteter, herunder blandt andet rejser og netværksmøder. Vi ses i netværket og på stadion, forhåbentligt meget snart.”