AaB blev endestation i pokalen

26. september 2018

Superligamandskabet AaB havde taget det tunge skyts med til aftenens pokalkamp i Ørnereden. Så der var ikke tvivl om, at AaB tog opgaven særdeles alvorligt. FC Roskilde havde en del unge uprøvede spillere i startopstillingen, flere med ganske få kampe på cv'et og debutanten Maksym Fitel.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at Ørnene gik efter overraskelsen.

Men det viste sig at Superligaens nummer tre var en for stor mundfuld for hjemmeholdets spillere, der som hold ikke har spillet mange kampe sammen.

Der var reelt klasseforskel, og gæsternes sejr var ikke på noget tidspunkt i fare. AaB havde hele tiden flere afleveringsmuligheder, da de bevægede sig klogt og hurtigt på banen. De var hurtigere i tanke og handling.

FCR gav som sagt chancen til flere spillere, som fik lejlighed til at vise sig frem Cheftræner Lønstrup fik set dem under maksimalt pres - det kan han helt sikkert bruge i det fremadrettede arbejde med spillerne.

3. runde og AaB blev altså endestationen for FCR i dette års pokalturnering. Nu kan Lønstrup & co. fokusere på NordicBet LIGA'en, hvor der på søndag venter en vigtig kamp ude mod FC Helsingør.

Ikke alene er FC Helsingør det hold, som Christian Lønstrup senest var cheftræner for, men FCR skal holde momentum efter det fine resultat mod Hvidovre. Det kan vise sig at blive en nøglekamp for Ørnene i jagten på at få kontankt med de øvrige hold i bunden af tabellen.

Det skriver bold.dk om kampen

Dagens kampsponsor: Spar Nord

Kampfakta


FC Roskilde - AaB 0-5 (0-2)

Onsdag, den 26. september 2018, kl. 18.30

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 992

Sydbank Pokalen

Dommer: Peter Kjærsgaard

Linjedommere: Christian Just Brixen & Danny Kolding

 

Startopstilling:

Jannich Storch

Mark Gundelach

Anders Qvist (anfører)

Kyle McLagan

Jared Rice

Maksym Fitel

Andreas Hermansen

Andreas Bruus

Emil Nielsen

Younes Bakiz

Mads Julø

 

Kampforløb:

8' 0-1 Wessam Abou Ali (AaB)
15' 0-2 Kyle McLagan (FCR), selvmål
24' Advarsel Andreas Hermansen (FCR)
57' 0-3 Kasper Risgård (AaB)
70' 0-4 Kasper Risgård (AaB)
78' Advarsel Mathias Kisum (FCR)
82' Advarsel Wessam Abou Ali (AaB)
88' 0-5 Wessam Abou Ali (AaB)
89' Advarsel Anders Qvist (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
57' Mads Julø Mathias Kisum
83' Emil Nielsen Nicklas Halse

 

Ikke benyttede spillere:

Jonas Jepmond

Nicolai Vallys

Stefan Hansen

Nicolai Jessen

Anders Nielsen