Første træning efter sommerferien

I går tirsdag havde divisionsholdet første træning efter nogle ugers sommerferie.

Det var en trup og stab med nogle ændringer - som der jo ofte er i pauserne. FCR Web vil her give et overblik over den aktuelle situation i truppen.

Det forventes, at truppen stadig ikke har det endelige udseende, da den formentlig i øjeblikket er en kende for smal til at klare sig i toppen af en meget stærk 2. division. Derfor sonderes spillermarkedet intenst for tiden.  Når der kommer nyt i forhold til truppen, vil det naturligvis hurtigst muligt blive meldt ud her på hjemmesiden.

Anders Theil fortsætter som cheftræner og vil bygge videre på de positive takter fra de sidste kampe i foråret. FCR er meget glade for, at det har været muligt, at forlænge aftalen med Theil.

Ny assistenttræner er Morten Wind. Morten er en gammel kending i FCR, da han tidligere har spillet på divisionsholdet, inden han afsluttede sin aktive karriere som spiller i Hvidovre. Morten har allerede opnået B-licens som træner og agter at forfølge en trænerkarriere. FCR er meget tilfredse med, at have Morten "i folden" og ser frem til et godt samarbejde.

Det er også en stor fornøjelse, at kunne sige "velkommen tilbage" til Roskilde-darlingen Christian Hansen. "Chrille" har været en sæson i Herlev - med ganske stor succes - så det er herligt, at han nu "er kommet hjem igen" og kan trækker i den lyseblå kamptrøje over hovedet.

 

Spillere der har forladt FC Roskilde i pausen

Kevin Bechmann Timm

Jakob Rasmussen

Jens Mårtensen

Christian Møller

 

Tilgang

Christian Hansen (Herlev)

Frederik Refsgaard (RB 1906, serie 1)

Morten Jørgensen (RB 1906, serie 1)

Christian Hansen er tilbage i FC Roskilde